Så er vi nået til ugen, hvor Christopher Nolans tredje (og angiveligt sidste) Batman-film får biografpremiere: “The Dark Knight Rises”. Det betyder naturligvis også, at anmeldelser af filmen er begyndt at poppe frem i alskens medier, og især én anmeldelse har fået adskillige Batman-fans og Nolan-tilhængere op i det røde felt.
Læs den kontroversielle anmeldelse her.
Der er tale om en anmeldelse skrevet af Marshall Fine, som har sin egen hjemmeside, Hollywood & Fine. Fines anmeldelse var den allerførste “The Dark Knight Rises”-anmeldelse, som blev klassificeret som ‘kritisk’ og ‘negativ’ på hjemmesiden Rotten Tomatoes, som bringer uddrag fra alle amerikanske kritikeres bedømmelser, og både på Fines hjemmeside og på Rotten Tomatoes fik anmeldelsen – mildest talt – en hård medfart.
En enkelt bruger bad Fine om at ”dø i en ildebrand”, mens en anden person ved navn Jake B fantaserede om at tæske Fine ”med en tyk gummislange, indtil han ender i koma.” Flere af kommentarerne er siden hen blevet fjernet, og i et par timer var der endda så stort et pres på Fines hjemmeside, at den brød sammen.
Du kan læse Filmz’ anmeldelse af “The Dark Knight Rises” her på fredag, hvor filmen også har premiere. Vi håber naturligvis, at vores kære læsere – uanset bedømmelsen – lader gummislangerne blive hjemme i skuret.
#61 Richard Burton 12 år siden
#62 Høegh 12 år siden
(intern joke?)
#63 Åkepool 12 år siden
Ha ha :)