Netflix-filmen “Enola Holmes” bliver sagsøgt for brud på ophavsrettighederne.
“Stranger Things”-stjernen Millie Bobby Brown spiller hovedrollen i den kommende Netflix-premiere “Enola Holmes”, som handler om mesterdetektiven Sherlock Holmes’ søster.
Nu bliver Netflix sagsøgt af boet efter Sherlock Holmes-forfatter Arthur Conan Doyle. Det skriver The Hollywood Reporter.
Boet mener nemlig, at Netflix forbryder sig mod ophavsrettighederne ved at trække på elementer fra de ti sidste Sherlock Holmes-bøger, som Doyle nåede at skrive inden sin død.
I 2014 overgik alle de øvrige Sherlock Holmes-fortællinger til det offentlige domæne – de blev med andre ord fri for ophavsret.
Boet efter Doyle har dog stadig ophavsrettighederne til de ti sidste bøger, og de mener, at Netflix har kopieret elementer herfra.
Det handler først og fremmest om, at Sherlock Holmes bliver et varmere, mere empatisk menneske i de sidste ti fortællinger:
“Conan Doyle lavede det overraskende kunstneriske valg at lade sin karakter, der var kendt verden over som en hjerne uden hjerte, udvikle sig til en karakter med hjerte. Holmes blev varmere. Han blev i stand til at have venskaber. Han kunne udtrykke følelser. Han begyndte at respektere kvinder,” lyder det bl.a. i søgsmålet.
Det er i øvrigt Superman-skuespiller Henry Cavill, der spiller rollen som den kriminelt flinke Sherlock Holmes.
“Enola Holmes” forventes at få premiere i september 2020.
#1 BlackJesus 4 år siden
Forresten er jeg ikke fan af hovedrolleindehaveren. Hendes skuespil var ikke særlig godt i de første 2 sæsoner af Stranger Things.
#2 Reborn Sith 4 år siden