Oscar-kandidaten “Marriage Story” har en scene fra en AMC-biograf – alligevel nægter AMC at fremvise film fra Netflix.

Noah Baumbach har instrueret både film til biografen og i de senere år til Netflix.

Senest har han stået bag Netflix-filmen “Marriage Story”, der dog også har fået en mindre biograf-premiere. Dog ikke i AMC Theaters.

Verdens største biografkæde nægter således at gøre plads for Netflix-film, der ikke vil give biograferne eksklusivitet i form af et biografvindue på typisk tre måneder.

Således udelukkede AMC i 2019 film fra Netflix i deres årlige kavalkade af Oscar-nominerede film – læs om det her.

Som et tilsyneladende forsøg på forsoning valgte Noah Baumbach imidlertid at optage en scene til “Marriage Story” i netop en AMC-ejet biograf.

I scenen tager Adam Drivers karakter i den mandlige hovedrolle sin søn med i biografen – en AMC-biograf i New York City.

Men selv om AMC har tilladt Netflix at optage scenen i biografen, så nægter AMC alligevel at fremvise “Marriage Story”, skriver NME.

“Marriage Story” er blandt årets favoritter til at blive Oscar-nomineret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: