Tidlig VOD-premiere på biograffilm betyder nu øget aktivitet hos netpiraterne.

I sidste uge var der streaming-premiere på biografaktuelle titler som “The Invisible Man”, “Emma” og “The Hunt”. De coronalukkede biografer har fremskyndet VOD-premieren.

Dermed får distributørerne mulighed for at fastholde en del af den omsætning, der ellers skulle være kommet fra billetsalget i biograferne. Men der er også negative konsekvenser ved tidlig streaming-premiere.

Kort tid efter VOD-premieren på Universals biograftitler var selv samme titler således tilgængelige på diverse pirat-netværk, hvorfra de er blevet downloadet i stor stil.

Der er tale om såkaldte ‘web-rips’, der stammer fra streaming-tjenester, skriver Torrent Freak.

“The Invisible Man” er den mest populære blandt netpiraterne, der kan hente den både i 1080p og 720p. Hernæst kommer “The Hunt” i popularitet med “Emma” som den suverænt mindst populære af de tre.

Læs også ‘Filmz erfarer: Corona sender første danske biograffilm på streaming‘.

Sony giver fredag den 27. marts streaming-premiere på “Bloodshot”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Justin 4 år siden

#7
Som jeg allerede har skrevet
Jeg kunne linke til en sjov tegneserie om hvorfor folk ikke gider at spilde tid på at undersøge streaming markedet, når det er så meget nemmere at hente film alternative steder, men sidste gang blev du meget fornærmede over det, fordi en person som dig åbentbart ikke nedværdiger sig til at læse tegneserier

Argumentet er rigtigt nok, men folks vaner ændres ikke på en uge
Gravatar

#12 Justin 4 år siden

#8
Jeg har ikke plads til flere skiver i mit skab
Gravatar

#13 MacGuffin 4 år siden

Jeg har blokeret Justin, idet intet han skriver giver nogen form for mening. Så forvent ikke svar.
Gravatar

#14 Justin 4 år siden

#13
Bare rolig, jeg har aldrig forventer svar der giver mening fra dig

Skriv ny kommentar: