MIT-forsker David Clark anklager EU og Netflix for ikke at forstå internettet.
EU har bedt Netflix om at sænke streaming-kvaliteten for at sikre mod pres på Europas bredbånd under coronakrisen, hvor internet-forbruget stiger.
Den anmodning er blevet imødekommet af Netflix, der sænker kvaliteten i de næste 30 dage – også Disney Plus har valgt at sænke kvaliteten. Men det er der ingen grund til.
Det mener David Clark, der er senior-forsker ved MIT i Computer Science and AI Laboratory:
”Det fortæller mig, at de ikke aner, hvordan internettet virker,” siger Clark til Decrypt.
Og David Clark bør vide, hvad han taler om. Forskeren har arbejdet med at udvikle internettet siden 1970’erne.
EU-henvendelsen til Netflix handler om en forståelse af, at man kan løbe tør for internet, men det er en myte, fortæller Clark.
Og er der midlertidige problemer, så justerer internettet selv streaming-kvaliteten. Det behøver hverken EU eller Netflix at gøre:
”Du behøver ikke at få dem til at gøre det. Det gør det helt selv.”
Læs også ‘Netflix midlertidigt nede i USA og Europa‘.
#1 Justin 4 år siden
Netflix siger det kan vi godt.
Hvordan kommer nogle derfra og til at Netflix ikke ved hvordan internettet virker kan jeg ikke se