Nicolas Cage skal spille sig selv i metafilmen “The Unbearable Weight of Massive Talent”.

Han var én af 1990’ernes mest populære skuespillere med en Oscar for “Leaving Las Vegas” og hovedroller i actionfilm som “Con Air” og “Face/Off”.

Siden er Nicolas Cage faldet ned i undergrunden med roller i kultfilm som “Mandy”. Nu er der dog et stort comeback på vej til Cage.

Lionsgate er således i afsluttende forhandlinger om rettighederne til “The Unbearable Weight of Massive Talent”, hvor Nicolas Cage spiller Nicolas Cage, skriver The Hollywood Reporter.

Tom Gormican har skrevet og skal instruere metafilmen, hvor karakteren Nicolas Cage er desperat for at få en rolle i en Quentin Tarantino-film.

Cage taler fra tid til anden med en egoistisk 90’er-udgave af sig selv, der kritiserer ham for at lave for mange dårlige film og for ikke længere at være en stjerne.

Nicolas Cage-karakteren er plaget af stor gæld, hvilket tvinger ham til at optræde ved en fødselsdagsfest for en mexicansk milliardær, der er fan af Cage.

Milliardæren vil vise et manuskript til Cage, men bliver herefter informeret af CIA om, at mexicaneren er leder af et narkokartel, som har kidnappet datteren til en præsidentkandidat i Mexico.

Herefter bringes datteren og ekskonen til Nicolas Cage ind i handlingen, der refererer Cage-film som “Leaving Las Vegas”, “Face/Off” og “Gone in 60 Seconds”.

“The Unbearable Weight of Massive Talent” sammenlignes med andre metafilm som “Adaptation” – også med Nicolas Cage – samt Jean-Claude Van Damme-filmen “JCVD”.

Læs også ‘“Fast & Furious”-producent på vej med remake af “Face/Off”‘.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 SublimeKen 5 år siden

Lyder faktisk vildt fedt. Mere velproduceret Cage galskab kan jeg kun sige ja til.
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 enig :D
Gravatar

#3 Ryder666 5 år siden

#1 enig.

Jeg tænkte straks JCVD, før jeg havde læst hele nyheden. I den film, er der en scene, hvor JCVD sidder i en bil og taler i telefon, og får at vide, at en af hans potentielle roller, er gået til Steven Seagal, så vidt jeg husker. Det morede jeg mig helt vildt over. Godt med noget selvironi. JCVD, er en af de få film, hvor der tales fransk, som jeg kan holde ud af at se.
Gravatar

#4 sigma6 5 år siden

En skam han efterhånden kun er med i skodfilm. Birdy, Leaving Las Vegas, wild at heart og adaptation var jo kanon gode film.

Skriv ny kommentar: