Vi har endelig fået den første trailer til Lionsgates “The Unbearable Weight of Massive Talent” — filmen med det geniale koncept, hvor Nicolas Cage spiller sig selv.
Nicolas Cages enestående karriere har ført ham forbi roller i klassiske actionfilm som “Face/Off” og “The Rock”, Oscar-bejlere som “Leaving Las Vegas” og indiefilm som “Mandy” og “Pig”. Nu er han så kommet til en rolle, som er så fantastisk absurd, at det nærmest er en selvfølge, at han før eller siden skulle ende her.
Læs også: “Nicolas Cage skal spille Dracula i Universals ‘Renfield'”
Aktionkomedien “The Unbearable Weight of Massive Talent” følger Nicolas Cage som den dybt forgældede fiktive Nick Cage. Da han bliver tilbudt 1 mio. dollars for at tage til en kriminel mexicansk milliardær-superfans (Pedro Pascal) fødselsdag, føler han sig nødsaget til at tage med. Historien tager en vil drejning, da Cage bliver hyret af en CIA-agent (Tiffany Haddish), og Cage bliver nødt til at finde sit utrolige talent og sine mange ikoniske roller frem for at redde sig selv og sin familie.
Tom Gormican, der indtil nu kun har instrueret 2014-filmen “That Awkward Moment”, er instruktøren bag den kommende Cage-film. Han har skrevet actionkomedien i samarbejde med Kevin Etten, der har skrevet for serier som “Scrubs” og “Workaholics”.
“The Unbearable Weight of Massive Talent” har dansk premiere den 28. april 2022.
#1 ThomasEJ 3 år siden