Ifølge Deadline er danske Nicolas Winding Refn i tidlige forhandlinger om at instruere horrorfilmen “The Bringing”, der handler om et hjemsøgt hotel.
Se også: Nicolas Winding Refns “Maniac Cop” får tilknyttet manuskriptforfatter
Filmen har søgt inspiration fra en video af en kvinde, der tilbage i februar måned opførte sig underligt og utilregneligt i en elevator, inden hun senere blev fundet død i hotellets vandtank på taget. Begivenheden fandt sted på Cecil Hotel i Los Angeles, der også er berygtet for utallige selvmord og for at have huset morderne Richard Ramirez og Jack Unterweger.
Selvom filmen ikke decideret vil være baseret på de virkelige begivenheder, så har Cecil Hotel været inspiration for historien. “The Bringing” vil helt præcis handle om en mand, der efterforsker et dødsfald på et hotel.
Nicolas Winding Refn opsøgte selv projektet, som er skrevet af de ukendte Brandon og Phillip Murphy. Hvorvidt “Drive”-instruktøren får instruktørjobbet, vil tiden vise.
#1 Quantom 10 år siden
#2 Kaversmed 10 år siden
Ahh selvom jeg ikke kan hidse mig op omkring Refns film, så tror jeg da det kunne blive interessant med ham bag gyser-roret.
Newt: It won't make any difference...
#3 Lord Beef Jerky 10 år siden
#4 Alain 10 år siden
#5 Giraffen 10 år siden
#6 Ispep 10 år siden