Nicolas Winding Refns blodige thriller, “Only God Forgives”, er netop udkommet herhjemme på dvd og Blu-ray, og i den forbindelse har Scanbox sendt Filmz et eksklusivt klip fra optagelserne til filmen.

Se også: Filmz TV: Blodrød “Only God Forgives”-gallareportage.

“Only God Forgives” handler om Julian (Ryan Gosling), som bor i Bangkok, hvor han ejer en bokseklub med sin lillebror. Det er dog ikke udelukkende boksning, der foregår i klubben, da den samtidig fungerer som hotspot for narkotika-smugling.

Da Julians bror dræber en prostitueret, hyrer det thailandske politi den pensionerede betjent Kim (Vithaya Pansringarm) – også kendt som The Angel of Vengeance. Kim ender med at være skyld i lillebrorens død, hvorefter deres mor (Kristin Scott Thomas) rejser til Bangkok for at hente liget… og så starter problemerne for alvor.

Klik i videoen herunder for at se Refn instruere filmholdet før optagelserne til en central skudduel, hvor han bemærker, at actionsekvensen skal skydes, som om de lavede porno!



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Hr. Jensen 11 år siden

Kim? Chang, om jeg må be' ;)
Gravatar

#2 Flemming Larsen 11 år siden

Nøj, den er bare dårlig den film. Jeg kom desværre til, at købe den på Blu-ray. Øv.
Gravatar

#3 The Vossen 11 år siden

Den er uhyre dvælende, men dårlig vil jeg ikke sige. Hvorfor synes du den er dårlig?
Gravatar

#4 Yes.Science! 11 år siden

Glæder mig til hans næste film. Det skulle vidst være indenfor horror genren. Jeg er normalt ikke til horror, da de fleste er ret dårlige, men med Refn ved roret tror jeg det kunne blive ret interessant.
Gravatar

#5 Flemming Larsen 11 år siden

The Vossen (3) skrev:
Den er uhyre dvælende, men dårlig vil jeg ikke sige. Hvorfor synes du den er dårlig?

Hvorfor ved jeg ikke, men jeg synes bare at den er elendig. Jeg måtte tvinge mig selv til, at se den færdig.
Gravatar

#6 Minetti 11 år siden

Jeg kunne nu godt lide filmen. Synes den var forførende på sin egen unikke måde. Også den meget karikerede form gav pote for mig. Mindede mig på tidpunkter om ting jeg har set fra Tarantinos univers. Men det er nok en film som deler vandende :)

Skriv ny kommentar: