Chris McKay er aktuel med ”Lego Batman Filmen”. Men han er langt fra færdig med DC. Forude venter en DCEU-filmatisering af “Nightwing” – der har potentiale til at blive ganske anderledes end filmene om Batman.

Se også: Robin får sin egen DC-film med titlen “Nightwing”

For der er stor forskel på Bruce Wayne og så Dick Grayson, der gemmer sig bag masken på den tidligere Robin, nu Nightwing. Bruce er født rig, imens Dick kommer ud af fattigere kår:

”De er gymnaster. De er mennesker, som lever fra hånden til munden, og det er noget, som forstærker ham og hans attitude… Han er den her fyr, som har alle de her negative ting og så endnu flere negative ting, og alligevel klarer han sig. Det er de ting, jeg godt kan lide ved Dick Grayson,” siger McKay til Shanlian On Batman.

Spørgsmålet er så, om det betyder, at vi får en oprindelseshistorie med den første Robins opvækst og baggrund – eller om det kun bliver i flashbacks.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: