[ANNONCE] “The Girl in the Spider’s Web” er aktuel i hjemmebiografen – med den tredje Lisbeth Salander i rækken.
Det hele begyndte med Stieg Larssons bøger – ‘Millennium’-trilogien – der blev udgivet efter Larssons død i 2004 i perioden 2005-2007.
“Mænd der hader kvinder” blev filmatiseret af danske Niels Arden Oplev, der castede svenske Noomi Rapace som hacker-heltinden Lisbeth Salander.
Rapace fortsatte i rollen i “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt”. Det gjorde hun med en vred facade, der gjorde hende til den måske mest cool Salander, mest mystiske, men måske også den mindst følsomme.
Men som med James Bond eller Spider-Man så er der ikke kun én, der kan spille rollen som Lisbeth Salander.
I 2011 overtog Rooney Mara rollen i David Finchers amerikanske udgave af “Mænd der hader kvinder” med titlen “The Girl with the Dragon Tattoo“.
Mara gjorde Salander mere tavs, skrøbelig, men også mere kølig og skræmmende end den vrede Rapace. Samtidig viste Mara også flere følelser i forholdet til Mikael Blomkvist – særlig i den længere amerikanske afslutning, der er tættere på Stieg Larssons bøger.
Den nyeste Lisbeth Salander er Claire Foy, som entydigt gør Salander til hovedkarakteren med manden – Mikael Blomkvist – reduceret til pylret efterslæb.
Foys inkarnation er utvivlsomt den udgave af Salander, der får karakteren tættest på en James Bond eller endda Batman – heltinde og hævner.
Det sker i “The Girl in the Spider’s Web”, der er filmatiseret på forlæg af David Lagercrantz’ 2015-fortsættelse til Larssons ‘Millennium’-univers.
Filmz-anmeldelsen kvitterede ved biograf-premieren med 4 stjerner – læs anmeldelsen her.
“The Girl in the Spider’s Web” kan nu streames på Blockbuster.dk.