Joel Coen går nu solo i filmatisering af “Macbeth”.

De er normalt et makkerpar. Coen-brødrene Ethan og Joel, der sammen har skabt film som “Fargo”, “The Big Lebowski” og “No Country for Old Men”.

Men nu går Joel Coen for en stund solo med et eget manuskript baseret på Shakespeares “Macbeth”.

Det bliver således første film fra Joel uden Ethan. Til gengæld medvirker Joel Coens kone, Oscar-vinderen Frances McDormand (“Three Billboards Outside Ebbing, Missouri“), der tidligere har medvirket i Coen-film som “Blood Simple”, “Raising Arizona”, “Barton Fink”, “Fargo”, “The Man Who Wasn’t There”, “Burn After Reading” og senest “Hail, Caesar!”.

McDormand skal spille over for en anden Oscar-vinder, nemlig Denzel Washington (“Training Day”), som skal spille en adelsmand, der bliver overbevist om, at han er skæbnebestemt til med alle midler at overtage tronen i Skotland med hjælp fra sin hustru spillet af McDormand, skriver Variety.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The one is back 5 år siden

ved han ikke at den er lave

Skriv ny kommentar: