På bare to år er omsætningen af DVD-salget hos Nordisk Film blevet halveret. Snart er det helt slut med at kunne udbygge filmsamlingen på DVD-formatet. Det fortæller administrerende direktør for Nordisk Film, Allan Hansen, i et interview med Business.
Se også: Det fysiske filmsalg falder dramatisk
Inden for tre år så regner det store danske filmselskab slet ikke med at have DVD’er på hylden mere. Streaming og VOD-tjenester overtager markedet:
”Filmtjenester som Netflix og Block-buster erstatter DVD-markedet på længere sigt. I 2018 forventer vi ikke længere at sælge DVDer,” siger Allan Hansen og fortæller videre om Nordisk Films eget forsøg med en streamingtjeneste under navnet Dansk Filmskat:
”Selv om vi er på vej til at få opbygget nye digitale forretningsmodeller til filmdistribution, får vi aldrig erstattet det her,” udtaler direktøren, der dog ikke frygter konkurrencen fra Netflix:
”Vi er bedre til at kapitalisere på potentialet i Norden, end Netflix er, fordi de kun har ét outlet. Vi kan sælge en film i biografen, på DVD, til video-on-demand på nettet og endelig til tv. Det er først efter tv, at en film kommer på Netflix.”
Sidste år omsatte Nordisk Film 220 millioner kroner på salget fra DVD.
#31 Nagash 9 år siden