Det har været et kapløb med tiden, men nu skulle det være ganske sikkert: IMAX-biografsalen i CinemaxX København bliver klar til torsdagens premiere på “Avengers: Age of Ultron”.

Se også: Nordens første IMAX-biograf åbner i København

Interessen for den nye IMAX-biografsal har været overvældende med et foreløbigt salg på 4.000 billetter til Marvel-filmen i IMAX-formatet, fortæller Rikart Købke, som er filmchef hos CinemaxX:

”Vi er rigtig tilfredse med det foreløbige antal solgte billetter til ‘Avengers’ i den nye IMAX-sal. Antallet af solgte billetter er fire gange højere end til de almindelige visninger, og det tyder på, at vi har ramt rigtigt med denne satsning på et helt unikt filmformat. Vi glæder os til at byde publikum velkommen i den færdige sal i næste uge,” siger filmchefen.

Håndværkerne går i disse dage og lægger sidste hånd på den nye IMAX-sal. Det nye udstyr, som består af alt lige fra nye projektorer, nyt lærred, lydsystem og nye sæder, er blevet sendt til København fra IMAX’s hovedkontor i Toronto. Når håndværkerne er færdige, rykker det canadiske IMAX-hold ind. Deres opgave bliver at kalibrere og installere det avancerede system forud for premieren.

Salen bliver den første IMAX-biograf i Norden med Nordens største lærred og får 550 luksussæder og et lærred på over 250 kvadratmeter.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 st0rm 9 år siden

Selvom jeg godt gad se en film i IMAX, er køreturen fra Nordjylland til København ikke det værd.. Håber det får success nok til at de åbner en i Aalborg!
Gravatar

#2 Nagash 9 år siden

SPECTRE (1) skrev:
Selvom jeg godt gad se en film i IMAX, er køreturen fra Nordjylland til København ikke det værd.. Håber det får success nok til at de åbner en i Aalborg!


Du kan jo håbe på, at Nordisk Film bliver så missundelig på Cinemaxx, at de også laver IMAX i den nye biograf i Skalborg.
Skriv evt. til dem, for at presse lidt på :)
Gravatar

#3 Morpheus 9 år siden

Kunne være fedt med en Imax sal i Skalborg! Så skulle jeg nok tage afsted.
Gravatar

#4 steadi07 9 år siden

men vi er vel enige om, at salen bliver en digital IMAX, og ikke en "ægte" IMAX? Det synes jeg i hvert fald, at jeg har fået ud af at læse rundt omkring på det.
Gravatar

#5 SublimeKen 9 år siden

Har købt mine billetter til Avengers i Imax, til på Fredag. Glæder mig ekstremt meget til endelig at opleve Imax, også da også til at se opfølgeren til Avengers.

steadi07 (4) skrev:
men vi er vel enige om, at salen bliver en digital IMAX, og ikke en "ægte" IMAX? Det synes jeg i hvert fald, at jeg har fået ud af at læse rundt omkring på det.


Har du en kilde på det? Det ville da være røv hvis det ikke er det rigtige. Synes ikke jeg kan finde noget information på det efter en søgning på google.
Gravatar

#6 Nagash 9 år siden

Foreskriver IMAX da, at man skal bruge filmruller, for at kalde det "ægte IMAX"?
Gravatar

#7 cain 9 år siden

Nagash (6) skrev:
Foreskriver IMAX da, at man skal bruge filmruller, for at kalde det "ægte IMAX"?


http://www.slashfilm.com/qa-imax-theatre-real-imax...
Gravatar

#8 Nagash 9 år siden

Nå ja. Glemte sgu lige, at IMAX skydes på 70mm film.
Gravatar

#9 steadi07 9 år siden

SublimeKen (5) skrev:
Har købt mine billetter til Avengers i Imax, til på Fredag. Glæder mig ekstremt meget til endelig at opleve Imax, også da også til at se opfølgeren til Avengers.

Har du en kilde på det? Det ville da være røv hvis det ikke er det rigtige. Synes ikke jeg kan finde noget information på det efter en søgning på google.


Nej, jeg har ikke en "direkte" kilde til det, men lad os kalde den guesstimation baseret på den lærredstørrelse, som Cinemaxx selv oplyser. Hvis størrelsesordenen i #7 passer, så kan det i hvert fald ikke være "ægte" IMAX.


Don't get me wrong; jeg skal også selv ind og opleve det, omend det nok ikke bliver en 3D-visning.
Gravatar

#10 steadi07 9 år siden

Tog lige mig selv i at undersøge prisen på en enkelt billet til IMAX, 3D-visningen af Avengers 2... 175 kroner pr. billet.

Nå, men IMAX lød da ellers som en spændende oplevelse. Hvis vi nu er "heldige", så koster en 2D-visning måske "kun" 150 kroner. Ellers må det blive i et andet land.

Skriv ny kommentar: