MGM Home Entertainment udsender til januar en ny speciel dvd-udgave af den moderne gyserklassiker “Ondskabens øjne” (“Silence of the Lambs”) med Jodie Foster og ikke mindst Anthony Hopkins som den intellektuelle psykopat Dr. Hannibal Lecter.
“Silence of the Lambs: Collector’s Edition” består af et dobbelt-disksæt med et nyt remastered transfer af filmen samt en omfattende omgang bonusmateriale, der bl.a. tæller hele tre dokumentarfilm, featurette om filmens musik, en original featurette fra 1991, over 20 slettede scener, fraklip, en Anthony Hopkins telefonbesked, samt tv-spot og trailers.
Bokssættet vil desuden indeholde en 4-siders booklet og eksklusive opskriftskort fra Hannibal Lecter. “Silence of the Lambs: Collector’s Edition” udkommer på R1-dvd 30. januar.
Samme dag vil filmen blive udsendt som en del af “Hannibal Lecter Collection”, der også indeholder Ridley Scotts “Hannibal” og en ny widescreen udgave af Michael Manns “Manhunter”. Dette bokssæt vil desuden indeholde en 6-siders booklet.
Hos gysersiden Bloody Disgusting kan man se et billede af coveret til den nye udgave af “Ondskabens øjne”.
#1 pulse83 17 år siden
Men ellers en mega-lækker udgivelse af en superb film.
#2 Juhler 17 år siden
Er Red Dragon så også med? For har længe ledt efter en Udgave med dem alle 3 i...
#3 Spanner 17 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#4 dolphinfriendly 17 år siden
#5 Juhler 17 år siden
#6 rasser 17 år siden
Nej, Brian Cox spiller Lecter rollen.
I oevrigt interessant at MGM paa denne her maade "underkender" Red Dragon.
#7 acron 17 år siden
#8 El vez 17 år siden
#9 chronaden 17 år siden
#10 Tylerdurden 17 år siden