20th Century Fox har lanceret den nye udgave af den officielle hjemmeside til instruktøren Xavier Gens’ spilfilmatisering “Hitman” med Timothy Olyphant, Dougray Scott, Olga Kurylenko, Robert Knepper, Ulrich Thomsen og Michael Offei på rollelisten.

På siden kan man læse mere om filmen, se trailers og tv-spots, downloade wallapers og screensaver samt læse om “Anatomy of a Hit”. Man kan desuden spille online-spillet “The Killer App” og se “Origins Webisodes”.

Olyphant ses i hovedrollen som den skaldede og yderst effektive lejemorder Agent 47, der snart finder sig selv i den forkerte ende af skudlinjen, da han bliver fanget i et politisk magtspil.

Lejemorderen jagtes derfor både af Interpol og det russiske militær gennem Østeuropa, mens han må forsøge at finde ud af, hvem der forrådte ham, og hvorfor de forsøger at sætte ham ud af spillet.

Filmen kan opleves i danske biografer fra 30. november.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 chang 17 år siden

Hold kæft hvor ringe - man kan vælge adskillige lande på listen, men ikke Danmark! Blev selve spillet ikke "født" har? Mega dårlig stil, at man glemmer, hvor man kommer fra! ;o)
Gravatar

#2 filmz-Scarface 17 år siden

Dårlig hjemmeside eller ej, jeg skal fandeme se filmen! Hitman-spillene er nogle af de bedste på markedet, og kan slet ikke vente på, at filmen får premiere samt Kane & Lynch... ;)
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#3 rammy 17 år siden

Filmen ser faktisk ret fed ud og Olyphant er jo en temmelig cool skuespiller så jeg krydser fingre for at det bliver godt!
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#4 filmz-Scarface 17 år siden

#3 - Ja, ikke?
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008

Skriv ny kommentar: