Andrew Adamson, der var medforfatter og også instruktør på både “Shrek” og “Shrek 2”, kan i et interview fortælle, at han vil hjælpe med at skrive og producere det kommende tredje kapitel i DreamWorks’ filmserie om den grønne trold, men han vil dog denne gang overlade instruktørtjansen til en anden.
”[‘Shrek 3’] er en historie, som jeg fandt på ved slutningen af ‘Shrek 2’,” fortæller Adamson. ”Denne gang var jeg forberedt, og jeg var ikke forberedt efter den første film. Det var jeg virkelig ikke.”
Instruktøren kan dog afsløre, at i “Shrek 3” er kongeriget Langt Langt Borte blevet reddet, men Fionas (Cameron Diaz) far, kongen (John Cleese), er blevet syg, og Shrek (Mike Myers) får derfor til opgave at være konge over landet. Da den grønne trold kun nødigt vil være tronarving, begiver han sig ud på en mission for at finde en anden konge.
”Så det spiller på en måde på legenden om Arthur, og samtidig med at Shrek må lære om ansvar, må han også stå overfor et andet ansvar, som der er på vej nu da han er blevet gift og er begyndt at falde til ro. Det er ret nemt at se, hvor vi er på vej hen med det,” beretter Adamson, der denne gang “kun” vil blive krediteret for historien og som executive producer.
“Shrek 3” finder vej til biograflærreder i 2007.
#1 filmz-darthfrede 19 år siden
#2 mr gaijin 19 år siden
#3 filmz-moonbird 19 år siden
hvorfor skal folk egenligt blive ved med at lave opfølgere til sucsere? og nu laver man jo også opfølgere til gamle succsere, det er ved at være ret trættende, der er nogen film man bare burde lade være, jeg fra min side synes at Shrek 2 var en stor fejl
#4 DerMann 19 år siden
Jeg synes personligt Shrek 2, var rigtig fed. Hvis ik det var fordi 1'eren kom med den originale idé, ville jeg synes den var meget bedre!
Grunden til at de laver opfølgere er af den simple grund, som du selv siger, at de er succeser! Og dermed, for det meste, kommercielle succeser. Og der skal man da være en godt dum hollywood-producent, hvis ikke man laver en 2'er til en succes som, for det meste, også vil være en kommerciel succes, bare på navnet! Hvis producenterne, instruktørerne og hvem vi eller har med at gøre, så samtidig laver noget, der er pisse godt er der da absolut ingen grund til at lade være! Det er jo så bare min mening.
#5 Hal60 19 år siden