Warner Bros. er nu klar med den nye internationale trailer til “Batman Begins”, der har Christian Bale i titelrollen og som får premiere 22. juli.
Den nye trailer er lavet i samme stil som de foegående, men indeholder en masse nye spændende klip fra den ventede film.
Filmen, som udforsker den kappeklædte korsfarers oprindelse, er skrevet af David Goyer og er instrueret af Christopher Nolan.
#21 filmz-Kadann 19 år siden
Vi kan godt blive enige om at de ting du nævner ikke er tro i forhold til tegneserierne, men der er visse ting der virker på film og visse ting der fungerer i tegneserier.
Hvis man vil se filmatiseringer af tegneserier, så skal man regne med at der er noget der bliver lavet anderledes.
I de gamle Superman-film var Superman jo slet ikke så "super", som han er i tegneserierne, Lex Luthor er mere en joke end en superskurk og Krypton ser helt anderledes ud end man har set før.
I X-Men filmene er Wolverine ikke nær så dyrisk som i tegneserierne og hans klør er anderledes. Sabretooth er mere korrekt, men den evige strid der er mellem ham og Wolverine er slet ikke tilstede.. rent faktisk kender de ikke engang hinanden i filmen. Det er ikke det originale hold der er X-Men i filmen, da Wolverine og Storm først kommer ind med hold nr. 2 og Rouge kommer ind meget senere, men man kan ikke lave en X-Men film uden Wolverine, så de bliver naturligvis nødt til at lave ændringer i historien.
I Spider-Man bliver Peter Parker bidt af en gensplejset edderkop i filmen, hvor det er en radioaktiv edderkop i tegneserien. Han spinder sit eget spind i filmen, hvor han har mekaniske netskydere i tegneserien, Gwen Stacy er slet ikke inde i billedet i hele historien om den Grønne Gnom..
Der er endnu flere eksempler i ovenstående film og i andre film som man kan hive frem, hvor tingene ikke stemmer overens.
Men, på film har man begrænset tid til at fortælle en historie, så der vil komme ændringer, der vil være nytænkning, der vil være noget der fungerer og noget der ikke fungerer.. og det vil helt bestemt være umuligt at stille alle tilfreds.
Personligt er jeg vild med Burtons udgave, og ikke mindst hvad den medførte i form af tegnefilmene.. Batman havde i lang tid været lidt af en skygge af sig selv, og med Burton fik man bragt den hårde og kompromisløse Batman frem i lyset igen.
#22 filmz-overduck 19 år siden
Trailere er gode, mange trailers er irriterende.
...og hvorfor får jeg en fornemmelse af, at Batman kun kommer til at flyve rundt i Gotham og dele øretæver ud de sidste 30-40 minutter af filmen??
Nolan, skuf os nu ikke.
#23 filmz-Foxen 19 år siden
Ved at gøre jokeren til grunden at han er startet, giver et had til netop denne skurk. Men wayne har ikke et had mod morderen specielt, men mod uretfærdighed og kæmper derfor mod det.
Jeg vil give dig fuldstændig ret i at tegnefilmen er genial. Den tager nemlig også personerne seriøst.
#22
ja nu er det jo Batman Begins og derfor historien om hvordan han blev batman, og det bliver han hvis først efter de første 40-45 min.
#24 filmz-Kadann 19 år siden
Det kommer så noget an på hvilken version af Batmans skabelseshistorie man hælder til, fordi Bruce Waynes forældre bliver i tegneserien dræbt af en fyr ved navn Joe Chill og der er jo tonsvis af variationer af netop den historie. Han går fra at være en gamle almindelige bums som bare var ude efter penge, til en lejemorder som var hyret til at dræbe Thomas Wayne.. i visse historier har de endda brugt Napier, efter Burtons film, og igen er der historier som viser en helt tredie person.
Jeg ser ikke noget problem i at man personificerer Wayne-morderen i form af Jokeren, da det bare gør kampen mod kriminalitet endnu mere personlige for Batman.. dog kunne jeg godt undvære at han blev dræbt i slutningen. Men hvis man følger ånden i tegneserien, så er der jo aldrig en helt eller en skurk som er så død at de ikke kan genoplives, hvis det kræves.
Det er svært at lave noget som følger tegneserierne 100%, fordi karakterer der er så gamle som f.eks. Batman og Superman har fået genfortalt og genfortolket deres historier gang på gang i deres levetid, så skal man have den helt oprindelige historie, skal man jo gå meget langt tilbage i tiden og så tage den oprindelige skabelseshistorie.. og så ender du jo bare med at det bliver endnu en fortolkning, bare på film i stedet.
På film har man jo også begrænset tid til at beskrive forløbet, så skal du have præsenteret heltens historie, derefter skurkens historie og så lige have beskrevet hvad der bringer dem "head-to-head", have 2-3 møder før vi når til det endelige opgør, så er filmen altså lige pludselig 4-5 timer lang.. og det er godt nok svært at fastholde folks opmærksomhed så længe.. og så er vi tilbage ved det med hvad der fungerer på film og hvad der fungerer i en tegneserie.