For et par uger siden samlede Joss Whedon “Avengers”-holdet i en video, der advarede imod at stemme på Donald Trump til det amerikanske præsidentvalg. Nu fortsætter den tidligere Marvel-instruktør med at tage afstand fra Trump med sin næste film.

Se også: Joss Whedon vil gerne lave “Black Widow”

Den nye Whedon-film har endnu ikke nogen titel, men der er lavet research, hvor det er gået op for instruktøren, at der er mange paralleller mellem Trump og nazi-lederen Hitler:

”Jeg var i Tyskland og Polen for at lave research til den her film, og jeg så mange paralleller. Jeg ved, det er lidt slidt at sammenligne den orange fyr med den lille fyr med overskæg, men du ser ting, uudslettelige ting i form af propaganda,” siger Whedon til Complex.

Han forklarer videre, at det bliver hans hidtil mørkeste film, som bliver en horrorfilm sat under 2. verdenskrig:

”Det er historisk fiktion kombineret med horror om en tid, hvor verden var ved at blive vanvittig, 2. verdenskrig.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Geekalot 8 år siden

#10 du da så skide blind undskyld jeg siger det....
Gravatar

#12 larsbrp 8 år siden

Jeg oplever Trump som fascistoid, menneskeforagtende, truende, ekstrem løgnagtig, svingende, egoistisk, diktatorisk, forbryderisk og selvcentreret grænsende til det psykopatiske.
Tak til Joss Whedon for at gøre opmærksom på det.

Skriv ny kommentar: