Manuskriptforfatteren Brian Helgeland er blevet hyret til at omskrive filmprojektet “Nottingham”, Universal Pictures’ nye fortolkning af legenden om Robin Hood. Filmen instrueres af Ridley Scott.

“Nottingham”, der har Russell Crowe i hovedrollen som sheriffen af Nottingham, tager en speciel indgangsvinkel på historien om Robin Hood og viser, at Robin ikke var helt så ædel, som han har fremstået i tidligere inkarnationer, og at sheriffen af Nottingham var mere heroisk, end vi før har set; han fremstilles nemlig her som en nobel og modig ordenshåndhæver, der arbejder for en korrupt konge, og som indleder et trekantsdrama med Lady Marion og Robin Hood.

Universal opkøbte filmens originale manuskript af Ethan Reiff og Cyrus Voris, der har stået bag serien “Sleeper Cell”.

Helgeland blev nomineret til en Oscar for bedste tilpassede manuskript til “Mystic River” i 2004 og vandt en statuette for “L.A. Confidential”, som han skrev med Curtis Hanson. Helgeland har desuden instrueret film som “Payback” og “A Knight’s Tale”.

Optagelserne på “Nottingham” forventes at gå i gang i starten af 2008.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 keitel 17 år siden

Lyder sgu interesant.
Gravatar

#2 filmz-Freddy-Boy 17 år siden

Fanme også på tide
Med Russell Crowe kan det ikke gå galt.. Gladiator og Master And Commander er en af mine yndlings
Gravatar

#3 zamm- 17 år siden

Sikke et crew de har samlet sig der!
Mon ikke de også lige kan finde en til at spille Robin Hood? Johnny Depp kunne være en mulighed
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#4 moulder666 17 år siden

Njaa - omend han jo er en genial skuespiller, er han nok lidt for "skæv" en type til at være Robin Hood - ville nok foretrække en lidt mere rå, brugt skuespiller, hvis Robin Da Hood skal være skurk! Jeg kunne godt forestille mig en som....ja, en som Russell Crowe! :D
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#5 filmz-tom welling 17 år siden

Jeg kunne nu godt se Jean Claude Van Damme som Robin Hood.
Gravatar

#6 filmz-Kragmose 17 år siden

#5 - Absolut ikke nogen tosset idé..
Gravatar

#7 Highland Park 17 år siden

#4: HAHAHA! :D Så kunne han passende spille begge roller ;)
Fed idé :) Scott kunne sikkert også få en masse interessante idéer ud af det...
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: