Efter at den første version af plakaten til “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D” først blev udsendt i sidste uge og derefter trukket tilbage af Lucasfilm, er den endelige version nu klar (i hvert fald indtil Lucas ombestemmer sig og udsender 4 nye versioner af samme plakat…).
Se plakaten her.
Hvis man ikke nåede at se den første version af plakaten, er man dog ikke gået glip af det store. Her på redaktionen kan vi konstatere, at der blot er rettet lidt på skriftstørrelsen og tilføjet lidt skygge hist og her. Og så er plakaten blevet gjort en anelse mørkere.
Den første af de nye “Star Wars”-film vender tilbage til biograferne i 3D til februar og fortæller den nu velkendte historie om Jedi-ridderen Qui-Gon Jinn og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, der må drage afsted til Naboo for at advare Dronningen om de galaktiske farer, som lurer forude.
Læs også Filmz-artiklen: George Lucas – Manden, man elsker at hade.
Selvom filmen af mange regnes for et af de svageste led i “Star Wars”-serien (hvem sagde Jar Jar Binks?), gav Filmz’ anmelder Søren Ildved den 4 stjerner, da han anmeldte dvd-udgivelsen i 2004.
Det forventes, at traileren til “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D” vil være klar i slutningen af oktober. Filmen indtager biograferne 9. februar 2012.
#61 Stilund 13 år siden
#62 jesperbc 13 år siden
#63 ChristianJensen 13 år siden
Så du siger, at hvis en film er blevet produceret i 3D, så er det automatisk en film med overflødigt pjank? Så dermed er alle 3D film dårlige, udelukkende pga de er lavet i 3D.. Så det kan være det mest velskrevne plot og bedste skuespil nogensinde, men fordi filmen er lavet i 3D, er det en omgang lort?
Hmm...
#64 filmzkim 13 år siden
#65 filmzkim 13 år siden
Og netop derfor må han gerne mene, at Norrah er fra en anden planet :)
#66 Manthraxx 13 år siden
Det kunne jo, sammen med hans typiske indstilling til at "fix something that ain't broke" være et godt svar på spørgsmålet(der ikke blev stilt) "hvorfor bliver alle GL's film værre jo mere han piller ved universet?"
Jeg kunne faktisk godt li den Phantom Menace, fordi de endnu ikke havde så mange effekter med... hvis man bare fjernede Jar Jar, sølvrumskibene, "meta-chloren" og havde beholdt Joda som en dukke... i bund og grund skulle "dual of the fates" bare ha varet 2 timer ;)
Hvor længe mon der går før han går tilbage og erstatter Joda i de gamle film med en CGI??
#67 Manthraxx 13 år siden
#68 henrique406 13 år siden
Som filmelsker kan man da kun glæde sig hver gang der kommer nye fil, 3D eller ej. Jeg må sige at jeg er noget uforstående overfor den store mængde filmz-brugere der gang på gang rakker nye film ned hvis ikke lige der står mesterværk og originalt plot malet ud over den.
Hvis man har en passion for film, ønsker man så ikke bare at lade sig inspirere og forbløffe og se så mange forskellige film som overhovedet muligt....
#69 BN 13 år siden
Nå, ligesom jeg må mene, at DU lever i din egen lille, lukkede og virkelighedsfjerne verden, og at du er udenfor pædagogisk rækkevidde, fordi du ikke kan se hvor fantastisk en eventyrfilm 'The Phantom Menace' er? ;-)
#70 Justin 13 år siden
efter min mening er det den 2. bedste af de 6 film
om jeg skal se de 5 andre hvis / når de kommer i 3D afhænger af hvor godt gode 3D effekter den her har