Universal Pictures har frigivet en ny plakat til action-thrilleren “The Kingdom”. Plakaten til filmen, der bl.a. er produceret af Michael Mann (“Miami Vice”, “Collateral”), kan ses online hos Coming Soon.

I “The Kingdom” spiller Jamie Foxx FBI-agenten Ronald Fleury, der har fået til opgave at samle et eliteteam, bestående af Jennifer Garner, Chris Cooper og Jason Bateman. Deres opgave er at finde og tilfangetage en terrorist, der er ansvarlig for et dødeligt angreb på amerikanere i Saudi-Arabien.

“The Kingdom” har manuskript af Matthew Michael Carnahan, som for nyligt har skrevet manuskript til “Lions for Lambs”.

Peter Berg (“Welcome to the Jungle”) står bag kameraet og filmen er sat til at få amerikansk biografpremiere 20. april.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Lawman. 17 år siden

Det lyder da godt nok spændende...

Skriv ny kommentar: