Filmskaberen Robert Zemeckis, som stod bag “Hvem snørede Roger Rabbit?”, der blandede live-action med håndtegnede tegnefilmskarakterer, har i et nyligt interview luftet tanken om en evt. fortsættelse til filmen om den skøre kanin og hans barmfagre hustru fra Toon Town.

I et interview foretaget af MTV bliver Zemeckis spurgt, om der er nogle af de film og figurer, han har skabt, han kunne finde på at vende tilbage til, hvortil han svarer: ”Jeg skal sige dig, hvad der har kørt rundt i mit hoved. Nu hvor vi har alle de digitale værktøjer og performance capture-teknologi, er jeg begyndt at tænke på ‘Roger Rabbit’.”

Zemeckis ville dog ikke komme ind på, hvordan performance capture-teknologien fra “Beowulf” og “Polar-Ekspressen” ville blive brugt i en fortsættelse til “Roger Rabbit”. Vil han indsætte Roger i nutiden, hvor han som gammeldags tegnet figur kæmper mod nutidens digitale 3D-figurer, der vinder mere og mere skærmplads fra ham? Eller vil Zemeckis lave en 3D udgave af “Roger Rabbit” og imitere looket fra en rigtig tegnefilm?

Tidligere har der været forsøg på at lave en prequel til “Roger Rabbit”, der skulle foregå under Anden Verdenskrig, og Roger angiveligt skulle op imod alskens nazister. Zemeckis fortæller dog, at skulle han lave en ny film, ville den blive baseret på en helt ny idé.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 ducktorwho 15 år siden

enfilmnørd (3) skrev:
Vil aldrig blive det samme uden et Disney-Warner Brothers samarbejde, og vi ved, det ikke kommer til at ske...


Høh, om det er Disney eller Warner der ansætter koreanske animatorer kan s'gu da være det samme.
Gravatar

#12 davenport 15 år siden

Få nu lavet BTTF4!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#13 Michael Andersen 15 år siden

#11 Ja eller om der falder frøer ned fra himlen, men pointen er at vi ikke kommer til at se scener, som det her herlige [url= hvis de ikke samarbejder.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#14 filmz-Narniabæver 15 år siden

Jeg ville have nøjes med min gamle fan fic sequel.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#15 enfilmnørd 15 år siden

#13
Tak skal du havde, kunne ikke havde sagt det bedre selv.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: