Efter mere end et års ventetid har vi fået den næste trailer til Natasha Romanoffs (formentlig) sidste MCU-eventyr.

Det var meningen, at “Black Widow” skulle have haft premiere den 29. april 2020 i Danmark. Derfor gav det også mening, da vi fik filmens sidste trailer i marts sidste år. Siden er filmen blevet udskudt hele tre gange grundet Corona-pandemien.

For at opbygge den sidste hype før filmens biograf-/Disney+-premiere har vi nu endelig fået en ny trailer, der leverer netop den slags spændingsfyldte action, som man kunne håbe på fra en gruppe toptrænede spioner – og så lidt til.

Dog får vi også et bedre blik på Natasha Romanoffs (Scarlett Johansson) familie, da vi kort ser flashbacks til hendes barndom, der inkluderer både en blåhåret Romanoff og en skægløs Red Guardian (David Harbour).

Sammen med Johansson og Harbour bliver Romanoffs “familie” også udgjort af “Midsommar”-stjerne Florence Pughs Yelena Belova og Rachel Weisz’s Melina Vostokoff.

Desuden bliver det første gang, vi får Marvel-skurken Taskmaster at se, selvom filmen lader det være en overraskelse, hvem der gemmer sig under masken.

Læs også: “‘Black Widow’-skurk kan kæmpe som disse 4 Avengers-helte”

Filmen instrueres af Cate Shortland og produceres selvfølgelig af Marvel Studios-præsident Kevin Feige.

“Black Widow” får premiere i biograferne og på Disney+ den 9. juli.



Vis kommentarer (5)

#1 [ikke godkendt bruger] 3 år siden

[Indlæg er markeret som spam]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#2 Sjølle 3 år siden

Ja siden her er da helt færdig
Gravatar

#3 GoyleFromTheFitnessClub 3 år siden

Man begynder da at savne Morten nu
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold
Gravatar

#4 SverriJ 3 år siden

Ja, hvad er der egentlig der sker herinde?
Gravatar

#5 Sjølle 3 år siden

#3

NU strammer du den!

Skriv ny kommentar: