Den anden trailer til “The Suicide Squad” har fået undertitlen “Rebellion” og giver et blik på de mere absurde superskurkes evner.

Selvom den nye trailer ikke er lige så blodig som den første, R-ratede trailer, viser den meget, der er værd at se frem til.

Især nogle af superskurkenes evner er bemærkelsesværdige. David Dastmalchians Polka-Dot Man skyder små farvede polkaprikker afsted som projektiler, mens Daniela Melchiors Ratcatcher 2 kontrollerer en hær af rotter.

Læs også: “Fyret MCU-instruktør tilsætter Marvel-humor til ‘Suicide Squad 2′”

Nathan Fillion har dog den muligvis underligste superevne, da hans karakter T.D.K. kan adskille sine arme fra sin krop og bruge dem i kamp.

Det er langt fra alle superskurkene, der får lige meget tid i traileren. Når filmens slogan oven i hatten er ‘bliv ikke for tilknyttet’ og ‘de vil dø for at redde verden’, tyder det heller ikke på, at alle Suicide Squad-medlemmerne kommer fra missionen med livet i behold.

Warner Bros. ser ud til at have masser af tiltro til instruktør James Gunn. Han laver nemlig også “The Suicide Squad”-prequel-serien “Peacemaker” på HBO Max med John Cenas titulære karakter i hovedrollen.

Først udkommer dog “The Suicide Squad”, der får premiere i danske biografer den 5. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: