Fredag 20. marts kommer den længe ventede tv-serie “Powers” eksklusivt på Viaplay i Norden. Serien er skabt af Michael Bendis og Michael Avon Oeming og er baseret på tegneserien af samme navn. Du kan se den første trailer til serien i videoen nederst i nyheden.
Se også: De danske anmeldere: “Chappie” er Blomkamps dårligste film
“Powers” handler om de to drabsdetektiver, Christian Walker (Sharlto Copley) og Deena Pilgrim (Susan Heyward), som undersøger sager, der involvere mennesker med superkræfter, også kaldet ‘Powers’.
Ud over Susan Heyward og Sharlto Copley, der lige nu er aktuel som robot i Neill Blomkamps ”Chappie”, finder man desuden stjerner som Noah Taylor, Olesya Rulin, Max Fowler, Adam Godley, with Eddie Izzard og Michelle Forbes på rollelisten.
“Powers” består af 10 afsnit og er produceret af Jinxworld samt Circle of Confusion i samarbejde med Sony Pictures Television. Producenterne af serien er Brian Michael Bendis, Charlie Huston, Remi Aubuchon, Michael Avon Oeming, David Engel og Michael Dinner.
PlayStation®Plus kunder i Norden vil i øvrigt kunne se hele sæsonen uden ekstra omkostninger og have særlig adgang til ekstramateriale, gennem Powers applikationen, som er leveret af Viaplay på PlayStation®4.
#1 jdreng 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden