Paramount har netop udsendt en ny trailer til “Teenage Mutant Ninja Turtles”, som er produceret af Michael Bay. Filmen er et live action-reboot af “Teenage Mutant Ninja Turtles”-franchisen, hvor de velkendte Turtles er oppe imod ærkefjenden The Shredder.
Se også: Robotkampe i massevis – se den nye “Transformers”-trailer her
Udover William Fichtner (“The Dark Knight”) som The Shredder medvirker Alan Ritchson (“The Hunger Games: Catching Fire”), Noel Fisher (“World Invasion: Battle Los Angeles”), Jeremy Howard (“Grinchen – Julen er stjålet”) og den ukendte Pete Ploszek som de fire skildpadder. Dog vil Pete Ploszek som Leonardo blive eftersynkroniseret af “Jackass”-skuespilleren Johnny Knoxville. Det forventes også, at de tre øvrige skildpadders stemmer vil blive eftersynkroniseret.
Filmen instrueres af “Wrath of the Titans”-instruktøren Jonathan Liebesman ud fra et manuskript af Josh Appelbaum og André Nemec, der tidligere har skrevet “Mission: Impossible – Ghost Protocol”. Der bliver skatet og guffet pizza for fuld power, når “Teenage Mutant Ninja Turtles” indtager de danske biografer den 4. september i år.
#11 Kyllingebenet 10 år siden
http://kotaku.com/if-michael-bay-designed-yoshi-15...
#12 Slettet Bruger [3386938446] 10 år siden
Ulempen er selvfølgelig, at han også ukritisk får smidt alt lort i hovedet, der har noget som helst med denne film at gøre, selvom han måske/måske ikke er direkte involveret i filmen og instruktøren ikke ligefrem har præsteret noget imponerende, udover at være ligeså glad for effektorgier som Bay selv. :)