Efter flere år i redigeringsfasen og en enkelt teaser kan Warner Bros. Pictures fremvise den første trailer til deres westerneventyr med den lange titel “The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford”, der har Brad Pitt i titelrollen som den lovløse cowboy Jesse James. Traileren kan ses online gennem filmsiden ComingSoon.net.

Den længe forsinkede film følger den legendariske og karismatiske revolvermand Jesse James, der planlægger sit næste store røveri, samtidig med at han må kæmpe mod sine fjender, der alle gerne vil opnå både æren og de mange dusørpenge ved at fælde ham. Den unge Robert Ford, som er medlem af James’ bande, ser meget op til den hurtige revolvermand – men begynder også at blive skinsyg og håber på selv at kunne skabe sig et stort navn.

Filmen er baseret på Ron Hansens roman og instrueres af Andrew Dominik. Rollen som som den notoriske Robert Ford udfyldes af Casey Affleck.

Sidste år blev premieren på projektet udskudt endnu en gang, da test-screeninger tilsyneladende viste, at filmen – ligesom dens titel – var en alt for lang affære, hvorfor filmen måtte tilbage i redigeringsrummet.

“The Assassination of Jesse James” har dog endelig fået fastsat en amerikansk premieredato; 21. september.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#11 dunn 17 år siden

Forfatteren hedder Ron Hansen.. Og har ikke noget med coke-svinet Robert Hansen at gøre..
www.henrikhansen.nu
Gravatar

#12 filmz-woyer 17 år siden

#11 Heh jeg tjekkede oss lige efter for en sikkerheds skyld.. det lød et øjeblik lidt for tuntaskisk.

Men jeg tvivler lidt på hvor meget Brad Pitt kan løfte sådan en rolle. Ikke at han er en dårlig skuespiller, og kan li' mange hans film, men er lidt skeptisk..
Gravatar

#13 mr gaijin 17 år siden

Traileren er en stor positiv overraskelse. Visuel overdådig, og handlingsmæssigt ser det ud til at blive et spændende og fascinerende menneskeligt drama. Ser ud til at den vil grave i dybere spørgsmål om ikondyrkelse og legender. Alt andet end kedeligt. Hvis man har den rette smag og opmærksomhedsspændevidde. Den trailer i hvert fald solgt en billet hos mig.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#14 king b 17 år siden

Særdeles lovende, jeps...
Gravatar

#15 filmz-mader 17 år siden

Da jeg så personen i traileren der rørte det der korn tænkte jeg rippoff...
You talking to me!!!
Gravatar

#16 cans 17 år siden

Uhmm, LÆKKER trailer. Er det bare mig, eller virker Casey Affleck mere og mere som en talentfuld og interessant skuespiller? Synes også at han virkede lovende i traileren til "Gona baby gone"..
Famous last words: "what duck?"
Gravatar

#17 Bates 17 år siden

Spændende! Den har jeg godt nok også set frem til i lang tid.
Gravatar

#18 vapor 17 år siden

Boring!
Gravatar

#19 POTC-girl 17 år siden

ser spændende ud.. En meget lusket måde og lave en trailer på..

#15 øh, hvilket korn?
Gravatar

#20 Lyhne 17 år siden

#19 jeg går ud fra, at #15 henviser til scenen i Gladiator hvor Maximus (russel crowe) er ved at dø, og (drømmer at han) kommer gående hen imod sin kone og sit barn :-)

Han stryger sin venstre hånd hen over en kornmark - altså mens han går igennem den :-D

Skriv ny kommentar: