Den fik klapsalver med på vejen, da den blev vist på den igangværende Berlinale, hvor “Midnight Special” har mulighed for at vinde Guldbjørnen. Nu er den anden trailer ude til Jeff Nichols’ nye film.
Se også: Anmeldelsen af “Take Shelter”
Jeff Nichols har tidligere haft stor succes med først sci-fi i “Take Shelter” og senest i “Mud”, der var en ungdomsfilm. Nu kombineres de to elementer i historien om drengen Alton, der har mystiske evner.
Som i de tidligere film fra Nichols, så er det igen med Michael Shannon (“Man of Steel”) i en central rolle. Denne gang som en far, der flygter sammen med sin søn, der har overnaturlige evner. Det har elementer af “E.T.”, men ligner alligevel tydeligt en Jeff Nichols-film.
Foruden Shannon så spiller Jaeden Lieberher sønnen Alton, imens store navne som Kirsten Dunst, Adam Driver, Joel Edgerton og Sam Shepard også medvirker.
“Midnight Special” har endnu ikke fået fastlagt sin danske premiere.
#1 Nagash 8 år siden