Warner Bros. har sammensat en ny trailer til Roland Emmerichs stort opsatte filmprojekt, det forhistoriske drama “10,000 B.C.”. Den nye trailer, der byder på mere action og flere special effects, har premiere hos Yahoo! Movies, hvor den bl.a. kan ses i High Definition.

“10,000 B.C.” handler om den unge jæger D’Leh (Steven Strait), der bor med en primitiv stamme, som overlever ved at jage mammutter hvert år, når flokken drager gennem stammens hjemland. Den unge mand bliver dog kastet ud på en livsfarlig rejse blandt sabeltigre og andre forhistoriske rovdyr, da han begiver sig ud på en mission for at redde den kvinde, han elsker, fra en ond krigsherre fra en glemt, men storslået civilisation.

Emmerich har også stået for filmens manuskript, som han har udarbejdet med komponisten Harald Kloser, der har komponeret musikken til projektet.

Danske biografgængere får mulighed for at rejse tilbage til år 10.000 f.Kr. 19. marts.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 filmz-Bruce 16 år siden

Fantastisk de smukke mennesker, med perfekt trimmet kropsbehåring og flotte tænder som levede dengang. Økologisk livsførelse!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 _VeNtUrAx_ 16 år siden

#1: hehe...

Syntes nu den ser meget seværdig ud.. jeg forventer mig ikke den store intellektuelle stimulans, men derimod god underholdning
- You knew Jesus?
- Knew him? Shit... Nigga owes me twelve bucks.
Gravatar

#3 frankdrebin 16 år siden

Læste inde på IGN at der kommer en ny trailer til "The Dark Knight" i biografen før "10,000 B.C." Som angiveligt skulle fokusere mere på Harvey Dent, ligesom den anden gjorde på Jokeren :)
Gravatar

#4 davenport 16 år siden

Den ser fed ud. Kan godt lide missen.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#5 gi-jones 16 år siden

en glemt, men storslået civilisation
- Skal det forstås som at de blot har opdigtet en civilisation? Mig bekendt fandtes der ikke nogen samfund der bare minder om der vises i den trailer for 10000 år siden.

Og hvad sker der lige for musikken? Det lyder ret tekno-fjollet.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#6 Chris25 16 år siden

Jeg har glædet mig sindssygt meget til denne film, men jeg blev meget nervøs da jeg hørte det nye tekno-track - den høre bestemt ikke hjemme til en historisk periodefilm - kan nogen huske katastrofe-soundtracket til Marie-Antoinette? Klassisk musik passer bedst til denne slags film (misforstå mig ikke, jeg elsker tekno, men det høre ikke hjemme her)
Hvad er jeres mening?
Gravatar

#7 mr gaijin 16 år siden

#2 Jeg tror ikke, at nogen forventer en intellektuel stimulans af denne film. Men der er forskel på at søge intellektuel stimulans og at blive irriteret, fordi en film er åbenlyst dumt skruet sammen. Intelligent underholdning behøver ikke at være intellektuel underholdning.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: