Fox’ britiske afdeling er nu klar med den nye trailer til MGM’s kommende genindspilning af “The Pink Panther”, der har Steve Martin i hovedrollen som den klodsede Inspektør Clouseau.
I filmen er en verdensberømt fodboldstræner blevet myrdet og hans ring med den uvuderlige diamant ‘Pink Panther’ blevet stjålet. Den franske regering beslutter sig for at sende deres mesterdetektiv på sagen… men desværre er han ikke til rådighed, så de må nøjes med Inspektør Jacques Clouseau og hans makker Ponton.
På rollelisten medvirker desuden Kevin Kline, Beyoncé Knowles og Jean Reno.
“The Pink Panther” får amerikansk biografpremiere 10. februar, 2006.
#1 filmz-Kaae 19 år siden
"You gotta tell 'em. Soylent Green is people!"