Universal Pictures har udsendt en ny trailer til horrorfilmen “The Purge: Anarchy”, der følger op på sidste års biograf-hit “The Purge”.

Se også: Første teaser-trailer til gyseren “The Purge: Anarchy”

Ligesom den originale “The Purge” omhandler “The Purge: Anarchy” et fremtidigt USA, hvor det er lovligt at slå ihjel én nat hvert år. Denne gang vil udrensningen foregå på de åbne gader, hvor et ungt pars bil bryder sammen, i samme øjeblik som uhyrlighederne starter op.

James DeMonaco har endnu engang både instrueret og skrevet manuskriptet til filmen, der byder på et frisk hold skuespillere. Castet inkluderer bl.a. Frank Grillo (“The Grey”), Michael K. Williams (“The Wire”), Zac Gilford (“The Last Stand”) og Carmen Ejogo (“Away We Go”).

“The Purge: Anarchy” får dansk premiere den 18. september.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Kaversmed 10 år siden

Andre der heller ikke kan se TrailerAddicts videoer i fuld skærm i Chrome? Virker fint i Firefox, men det er bare ikke min foretrukne browser til surf. :)

OT: 1'eren var tåbelig, selvom den dog havde nogle få lyspunkter (Ethan Hawke var ét af dem). 2'eren skal jeg jo nok få set den dag den rammer Netflix. Hjernedød underholdning.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 MMB 10 år siden

Kaversmed (1) skrev:
Andre der heller ikke kan se TrailerAddicts videoer i fuld skærm i Chrome? Virker fint i Firefox, men det er bare ikke min foretrukne browser til surf. :)


Hvilket styresystem bruger du? :)
Gravatar

#3 Kaversmed 10 år siden

#2 OSX (Mavericks)
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#4 Morpheus 10 år siden

Jeg har det præcist samme problem, bruger også Chrome. Inde på TA hjemmesiden, kan jeg dog godt se dem.
Gravatar

#5 loki 10 år siden

1'eren var tåbeligheden filmatiseret og man heppede inderligt på protagonisternes snarlige afgang, så med samme instruktør og forfatter skal man vist gå en lang bue udenom dette fremtidige makværk.
www.peakoil.dk
Gravatar

#6 Kyllingebenet 10 år siden

Jeg så etteren i går, og hold kæft hvor var den dårlig! Sad bare og krummende tæer over hvor idiotisk en søn de havde, og så var twistet til sidst bare hjernedødt ringe.
Mental striptease..
Gravatar

#7 Mikkel Abel 10 år siden

Jep, "The Purge" er vitterligt en af de ringeste film-oplevelser jeg nogensinde har haft. Med samme hold bag denne, har jeg ingen forhåbninger. Men man kunne håbe de har lært af deres fejl og så er der selvfølgelig Michael K. Williams... Jeg savner Omar.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#8 Squeszh 10 år siden

Overskriften hedder "Første trailer til "The Purge: Anarchy" lader lovløsheden få frit løb"...

Det her er altså ikke den første trailer. Der kom en midt i februar.
Gravatar

#9 Mikkel Abel 10 år siden

Squeszh (8) skrev:
Det her er altså ikke den første trailer. Der kom en midt i februar.


Det var en teaser-trailer, som nyheden også linker til. :)
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#10 MMB 10 år siden

Morpheus (4) skrev:
Jeg har det præcist samme problem, bruger også Chrome. Inde på TA hjemmesiden, kan jeg dog godt se dem.


Kaversmed (3) skrev:
#2 OSX (Mavericks)


Mystisk. Jeg har samme styresystem og har ingen problemer. Jeg prøver lige at kigge på det.

Skriv ny kommentar: