Last Stand, The
Udgivet 6. mar 2013 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Storbypanser og bonderøvssherif. Metropolen og landet. Modsætningerne mødes i Jee-woon Kims først amerikanske film, “The Last Stand”. Desværre bærer filmen tydeligt præg af, at den stakkels koreaner har haft nogle kyniske Hollywood-producenters hede ånde i nakken. Resultatet er nemlig en fantasiløs, kedelig og amatøragtig film, der kunne have fået selv den mest sejlivede kaffejunkie til at falde i søvn øjeblikkeligt, hvis det ikke havde været for al dens larm.
“The Last Stand” er simpelthen en virkelig elendig film. Faktisk så elendig, at den ufrivilligt ender som en frygtelig farce, som formentlig kun vil more de allermindste rollinger. Med dette in mente er det måske en dum beslutning at lave en actionfilm, der er forbudt for det purunge klientel, for der er næppe mange andre, der ligeledes vil finde det morsomt at se voksne mænd vælte med en træstang eller finde visdom i smådumme bemærkninger som: ”Prøv ikke at se døden komme. Det kan man ikke.”. Og når den evigt usjove Johnny Knoxville endda skal agere filmens komiske rygrad, kan det ikke gå andet end galt.
Samtidig ved Jee-won Kim heller ikke rigtig, hvem han skal fokusere på. Skal det være politichefen fra storbyen eller landsbysheriffen? Han har derfor indgået et mærkværdigt kompromis: I starten fokuserer han på manden fra storbyen, som han derefter praktisk talt glemmer, så snart landsbysheriffen kommer på banen. Forest Whitaker, der altid har været en sympatisk og interessant skuespiller, spiller politichefen fra den travle metropol, og det er svært at sætte sig ind i, hvad i alverdens denne Oscar-vindende skuespiller tænkte på, da han sagde ja til en rolle, der er så tam og ligegyldig.
Man kan undre sig over, hvordan en så gennemført elendig film kan få dansk biografpremiere, når så mange gode, anderledes og interessante film bliver forbigået hvert år. Idéen om de to ordenshåndhævere fra hver sin verden er god og kunne sagtens have dannet fundamentet for en god thriller rig på både humor og hæsblæsende action. Men her er der hverken grin eller spænding at hente. “The Last Stand” er simpelthen alt det, en actionfilm aldrig må være: Den er langsommelig, sløv og lige så interessant som Arnold Schwarzeneggers dilettantiske skuespil.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet