Det er en kunst at lave en god trailer. Man skal sørge for at vække publikums nysgerrighed nok til at hive dem i biografen, men uden at afsløre for meget af handlingen. Skal man tro et nyt undersøgelse foretaget af East Angelica University i USA, er det en kunst få mestrer.

Se også: Rapport dumper Hollywood: For få kvinder.

Her har man spurgt 500 biografgængere om kvaliteten af trailers. Og konklusionen er klar: 80 procent af de adspurgte var utilfredse med trailerne, som de mener, enten afslører for meget eller er direkte misvisende for det endelige resultat.

”Publikum er irriterede over, at trailerne afslører alt for meget af plottet. Hvilket går fuldstændig imod den research filmindustrien har lavet de seneste mange årtier. Den indikerer nemlig, at jo mere vi ved om filmen på forhånd, jo større chance er der også for, at vi går ind og ser den,” står der i rapporten.

Det ændrer dog ikke ved, at vi stadigvæk har lyst til at se trailerne, konkluderer Keith Johnson, der har stået bag undersøgelsen.

”Vi fandt også ud af, at på trods af at publikum er bevidste om disse problemer, så finder de stadig en fornøjelse i at se trailerne,” siger han.

Hvad mener du? Spoiler trailerne for meget af plottet?

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 X&O 10 år siden

Hele problemet er jo at man ikke (nødvendigvis) ved om trailerne afslører for meget af handlingen før man går ind og ser filmen, og så er det ligesom for sent.
Gravatar

#2 Ceepa 10 år siden

De burde lave en international lov for, hvor lang tid en trailer må vare ;) Den nye trailer til Hobbitten varer hvad? 3½ minut?
Gravatar

#3 Anders Baad Mai 10 år siden

Har længe ment at trailers afslører alt for meget, og min kæreste og venner finder det altid pinligt, når jeg sidder i biografen og holder mig for ørene og lukker øjnene. Prøver bare virkelig at undgå trailers.

Har dog lavet en regel med mig selv: jeg må kun se den første trailer fra film jeg glæder mig til, for jeg har bemærket en tendens til at den viser langt mindre handling - Interstellar er et godt eksempel på dette, første trailer var genial. Når trailer 2 og 3 kommer ud tættere på filmens premiere, er det som om de er nødt til at vise mere handling, for at få flere i biografen og det er her jeg prøver at stå af.
Gravatar

#4 Hive 10 år siden

Ja, de fleste trailers viser ALT for meget. Selvom jeg ikke altid kan modstå fristelsen, så prøver jeg ihærdigt at undgå trailers til film som jeg ved, at jeg er interesserede i, af netop denne grund.
Gravatar

#5 NeTic 10 år siden

Et perle eksempel er traileren (trailerne) til Simpsons the movie. Alle jokes i filmen blev spoleret i de skide trailere og det var umuligt at undgå dem, de var over alt. Det var så slemt, da jeg endelig så filmen i biffen, blev jeg så sindsygt skuffet at jeg stadig bliver negativ idag når den bliver vist. Det er så slemt at jeg slet ikke har lyst til at se den. Vi så filmen flere gange gennem trailerne inden selve filmen udkom.
Gravatar

#6 Gasivodo 10 år siden

Er det noget nyt? Har da været sådan i en længere årrække.
Næh nej! Vi skal have gang i en revolution, med formålet tilbage til 'Teasere'!

Her et oldgammelt, men genialt eksempel:


TAK Stan!
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#7 raylewis 10 år siden

og så findes der filmsider,der omtaler film længe før de kommer i biffen:) avengers 2 er allerede afsløret alt for meget.
Gravatar

#8 Kviesgaard 10 år siden

Selv er jeg begyndt at undgå trailere til nogle af de film, som jeg regner med, at skulle se. Har f. eks ikke set den nye Avengers trailer, da jeg ved, at jeg vil se filmen, så jo mindre jeg får set inden filmen, des bedre. Andre film forsøger jeg at begrænse mig til den første trailer ( Dracula Untold f. eks. ). Igen for ikke at få spoleret filmoplevelsen.

Problemet opstår, når man nærmest forsvarsløst får smidt traileren i hovedet i forbeindelse med, at man er inde og se en anden film. Selv med lukkede øjne og fingerne i ørerne, kan man alligevel ikke helt undgå at opfange visse elementer, der senere kan få indflydelse på film oplevelsen.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#9 X&O 10 år siden

Gasivodo (6) skrev:
Er det noget nyt? Har da været sådan i en længere årrække.
Næh nej! Vi skal have gang i en revolution, med formålet tilbage til 'Teasere'!

Her et oldgammelt, men genialt eksempel:


TAK Stan!


Det er en genial trailer, men det er også markant nemmere at lave sådan en trailer for en fortsættelse - især når forgængeren havde så genkendelige elementer som der ses her.
Gravatar

#10 Quantom 10 år siden

Har sådan set ikke set trailers siden slut 80'erne. Er sååå træt af spoilers. Så ja. FILMZ:DK har ret.

Skriv ny kommentar: