20th Century Fox har lanceret en helt ny trailer til Bryan Singers krigsthriller “Valkyrie”, baseret på den sande historie om tyske officerers planer om at snigmyrde Adolf Hitler i 1944. Traileren kan ses her på Filmz ved at klikke på nyhedsoverskriften.

Samtidig er den første teaser-plakat til filmen blevet frigivet og kan findes hos plakatsiden IMPAwards.com.

I filmen spiller Tom Cruise rollen som Løjtnant Claus von Stauffenberg, der efter at være blevet hårdt såret i kamp vender hjem fra Afrika for at slutte sig til den tyske modstandsbevægelse og hjælpe med at skabe Operation Valkyrie, en kompliceret plan, der kan give en hemmelig regeringsmagt mulighed for at erstatte Hitler, når han er død.

Men da begivenhederne undervejs tager uventede drejninger, går det op for Stauffenberg, at han ikke blot skal lede kuppet og overtage kontrollen i sit eget land – han må også selv stå for at slå Hitler ihjel.

I filmen medvirker desuden Kenneth Branagh, Bill Nighy, Tom Wilkinson, Carice van Houten, Eddie Izzard, Christian Berkel, Thomas Kretschmann og Terrence Stamp.

Efter flere forsinkelser under produktionen er den danske premieredato sat til 20. februar.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 filmz-Windom Earle 16 år siden

Det så sgu fedt ud! Bare lidt skummelt den måde han gik igennem "banneret" med sit eget navn på henad slutningen.
Gravatar

#2 Kruse 16 år siden

Jeg synes faktisk også at den ser ganske god ud. Den skal da klart ses, uanset hvad Mr. Fruitcake laver i sit privatliv.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Patriarch 16 år siden

#1

Ja den scene ender de nok med at klippe ud :D
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 SpielbergFreak 16 år siden

Hvad snakker folk om! Jeg kan da se det er en fabelagtig film bare udfra traileren. Bliver kanon! Og Tom Cruise er og bliver en super skuespiller, vil skide på hvor latterlig han er i virkeligheden!
Gravatar

#5 MTK 16 år siden

Jeg vil også skide på hvor latterlig Tom Cruise er i virkeligheden, men jeg kan ikke snuppe ham som skuespiller. Jeg ville rigtig gerne have set denne film fortalt på tysk og med tyske skuespillere, men med Tom Cruise som "helt" tror jeg det hele kammer en smule over.
Gravatar

#6 Highland Park 16 år siden

Tjah... den nye markedsføring er muligvis et forsøg på at dække over en dårlig film, men jeg synes sgu, at den ser både flot og stemningsfuld ud. Tiden vil vise...
Jeg kunne sagtens finde på at se den, hvis den bare holder lidt af, hvad traileren lover.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 SpielbergFreak 16 år siden

#5

Der er lavet en ganske udmærket tysk film, med helt den samme historie.

http://www.imdb.com/title/tt0388437/

Det er var en fed film, det er godt at tysterne selv er kommet igang med så mange 2. Verdenskrigs film.

Så hvis Valkyrie fejler, har jeg ikke købt den anden forgøves (og det har jeg jo alligevel ikke)
Gravatar

#8 theassociate 16 år siden

Ser ganske lovende ud - klart en film der skal indløses billet til.
Gravatar

#9 Highland Park 16 år siden

Forresten... var der overhovedet nogle kvinder i traileren?
Ikke mærkeligt at det gik, som det gjorde, hvis Riget var støvsuget for frække femmes fatales.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#10 xct 16 år siden

Ja hans kone/kæreste var da i traileren.

Skriv ny kommentar: