Han startede “X-Men”-franchisen med “X-Men” og “X2” og vendte siden tilbage med “X-Men: Days of Future Past” og senest “X-Men: Apocalypse”. Nu er Bryan Singer færdig med Fox-Marvels mutanter.
Læs også: Red Band-trailer: Wolverine er R-rated voldelig i “Logan”
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at “X-Men”-fremtiden bliver uden Bryan Singer, der skuffede økonomisk med “Apocalypse”, som indtjente 200 millioner dollars mindre end forgængeren.
Derfor vil Fox-Marvel nu lave en form for genstart af franchisen, der også siger farvel til Hugh Jackmans Wolverine med “Logan”.
Det er Simon Kinberg, der skrev de to seneste “X-Men”-film for netop Bryan Singer, som skal stå bag den nye start.
Og selv om hverken Jennifer Lawrence, Michael Fassbender eller James McAvoy – som henholdsvis Mystique, Magneto og Professor X – ikke længere er på kontrakt, så bliver den næste film i rækken skrevet med dem i tankerne.
Parallelt med dette er Josh Boone i spidsen for en yngre “New Mutants”-film, som måske allerede går i produktion til foråret, imens “Deadpool” og “X-Force” fortsætter med sine ting – selv om en større samling af de mange “X-Men”-universer på et tidspunkt sandsynligvis kommer på tale.