Logan
Udgivet 1. mar 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Dårlig, bedre, bedst. Sådan kan Hugh Jackmans solo-trilogi som Wolverine kort beskrives. For selv om “Logan” langt fra er klassisk super med en fordi-skurk, der vil ødelægge alle glasbygninger i New York, så er det alligevel supergenrens bedste udspil på den her side af Christopher Nolan. Netop fordi den fokuserer på mutant-mennesket, Logan, og ikke superhelten, Wolverine.
Eller Clint Eastwood i “De nådesløse”, hvor myten om vestens helte reduceres til fiktion. Det var slet ikke så kulørt, som det stod skrevet i cowboy-romanerne. Eller som i “X-Men”-tegneserierne. Folk dør i virkeligheden, forklarer Logan til pigen Laura, der også har et temperament, som rimer på adamantium. Hun er Logans sidste mission. En mission, der ikke er særlig super. Men samtidsrelevant og jordnær. Den mexicanske pige skal hjælpes på flugt igennem et kapital-brutalt USA til asyl i Canada. Det handler ikke om, at du er Wolverine under Logan-masken, men derimod Logan under den hårde Wolverine-facade.
Men ingen god western uden duel. “Logan” (mis)bruger sin R-rating til at smadre adamantium-klo efter adamantium-klo ind i kraniet på dem, der jagter de tre på flugt. Og det med brutal-voldelig hjælp fra Laura, der gør den som en slags Hit-Girl fra helvede. Hun slægter på den gamle, som har svært ved at holde tempo, når der skal punkteres hjerner. “Deadpool” er en ufarlig pruttejoke til sammenligning.
I “Logan” er Wolverine bare en af os. Ikke en gud med superstyrke, men en tilfældig fremmed på vej i sin pickup med en pige og en gammel tosse. På en sidste tur igennem Midtvestens prærie. Langt fra New York og folk, der kan flyve. En ensom cowboy takker af med sin bedste film, solnedgangen venter på Wolverine – nu er der kun “Logan”.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet