USA Today har i en online-artikel kunne fremvise de første billeder af de magiske væsner i eventyrfilmen “Spiderwick fortællingerne”, der får premiere til februar næste år.
Filmen, der har Freddie Highmore i hovedrollen, bygger over den populære bogserie af Holly Black og Tony Diterlizzi.
Historien følger familien Grace, som flytter fra New York til et gammelt afsidesliggende hus, der ejes af en fjern slægtning ved navn Arthur Spiderwick. Mystiske og uforklarlige ting begynder at ske omkring den lille familie straks efter indflytningen. Men drengen Jared begynder at undersøge årsagen dertil, og snart efter kommer han og hans søskende på sporet af den fantastiske sandhed bag Spiderwick-huset og de væsner, der beboer det.
“Spiderwick fortællingerne” er instrueret af Mark S. Waters, og på rollelisten finder man yderligere Mary-Louise Parker, Nick Nolte, Joan Plowright og David Strathairn.
#1 lasse78 17 år siden
Glæder mig vederstyggeligt meget til den film, og håber så sandelig at de holder den i uhyggerlig genren.
#2 filmz-Sauron 17 år siden
Det er jo faktisk også en genre, der har haft held i sprøjten de sidste ti års tid. En af de absolut bedste er 'Pans labyrint', se den, hvis I ikke har været inde over den!
"What's in Mexico?" "Mexicans."