Producerne bag den nye “Terminator”-film, “Terminator Salvation: The Future Begins”, Derek Anderson og Victor Kubicek, kan i et interview med Entertainment Weekly give en opdatering omkring det ventede projekt, der bringer de berømte dræbercyborger tilbage på det store lærred.

De kan fortælle, at en af filmens nøglefigur i den nye filmtrilogi vil blive frihedskæmperen John Connor, der skal portrætteres af Christian Bale, men at en ny figur vil være ligeså vigtig og central for de nye film.

”Der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt han er en fjende eller ej,” forklarer Anderson om rollen. ”Det bliver ikke nødvendigvis afklaret. Det er en ny figur, der bliver introduceret i mytologien, der ikke erstatter Arnold [Schwarzenegger]. Det er ikke som om, at han træder i Arnolds fodspor. Det er en helt ny figur.”

Han tilføjer: ”Det er virkelig et interessant tidspunkt i filmserien, fordi den foregår der, hvor alle fans har ønsket, at den skulle lede hen, hvor den ikke har været før – den postapokalyptiske verden. Det er efter dommedag. Så fordi vi er i en anden tid i mytologien, introduceres en helt ny række omstændigheder og figurer.”

Til slut kommer producerne også ind på, hvorvidt det ville være muligt for Schwarzenegger at vende tilbage i den nye film: ”Det er endnu ikke blevet besluttet, men hvis han gør, ville det blive en meget lille cameo-rolle,” lyder svaret.

Optagelserne til “Terminator Salvation” er sat til at påbegynde i marts måned i enten Australien eller Budapest med et budget på over $150 mio. og med McG som instruktør.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 filmz-Jack Slater 16 år siden

Det er altid noget at den foregår i fremtiden, så får vi da lidt nytænkning.
Gravatar

#2 filmz-LBA 16 år siden

Lad nu denne franchise ligge, og lad de gamle film leve!!!
Gravatar

#3 ks 16 år siden

Er Christian Bale virkelig permanent tilknyttet dette dødsdømte projekt? Jeg er chokeret. McG og Bale? Der er sgu noget, der ikke passer dér.
Gravatar

#4 filmz-LBA 16 år siden

#3
Jeg tror ikke det er 100% at Christian Bale er tilknyttet dette projekt. Intet er overhovedet sikkert med denne film. De burde bare lade franchisen være. Er bange for at de ødelægger de gamle film.
Gravatar

#5 filmz-Gregers 16 år siden

I modsætning til jer andre tror jeg faktisk dette kan blive en meget god trilogi, eftersom de lader de gamle film, være som de er og starter op på noget helt nyt. Det er jo ikke gode gamle Terminator der blevet bygget videre på, men de fortæller en ny historie i samme univers. Jeg tror personligt det bliver en god og flot film.
I'm cooler than you ;D
Gravatar

#6 Skeloboy 16 år siden

Den kommer til at handle om det, jeg håbede 3'eren ville handle om.

3'eren er da en udmærket film, fed action og alt det der, men lettere ligegyldig for den samlede historie
Gravatar

#7 Silver666 16 år siden

Ser meget frem til den her især hvis Bale spiller Connor.
Gu skal de da ej stoppe nu med serien!
Det er først nu det fede starter nemlig fremtids krigen mennesker mod kolde maskiner som vi har set i de flere drømme sekvenser i tidligere film.
Terminator 3 burde havde været selve krigen og ikke endnu en katten efter musen med Arnold som beskytter. Håber bare de formår at lave T4 dyster og ikke PG-13 som flere action franchises jo desværre ryger over i, på grund af de unge skal tiltrækkes til bio.
Gravatar

#8 Skum 16 år siden

#4 Hvordan skulle de kunne ødelægge de gamle film? Det er kjo ikke ligefrem fordi de klipper i filmstrimlerne... Selvom man evt. synes de nye sutter nums kan man da stadig holde af de gamle? Jeg er sgu ligeglad med om de så laver en masse nye terminator film der alle stinker, jeg kan jo bare lade være med at se dem og så stadigt glo de gamle...
w00tness...
Gravatar

#9 filmz-LBA 16 år siden

#8

De ødelægger da franchisen ved at koge suppe på det univers, som Cameron skabte. Jeg kunne sagtens have nøjedes med T1 og T2. Hvorfor skal der absolut laves flere film, som skal vise verden efter dommedagen? Kan folk ikke tænke selv længere? Synes det var en fed måde T2 endte på. Man kunne selv digte videre på hvad der ville ske.
Gravatar

#10 filmz-compax 16 år siden

#2
Fjerner de, de gamle fra markedet når den her er blevet lavet, det håber jeg da ikke de gør, det ville være et dumt træk fra hollywood.

Skriv ny kommentar: