IFilm er klar med hele to featurettes, der kigger nærmere på Disney og Pixars kommende animerede komedieprojekt “Cars”, der er instrueret af John Lasseter og som på dansk har fået den meget passende titel “Biler”.

Den ene featurette fokuserer på de mange finurlige bilfigurer, mens den anden tager et kig på produktionen af de rigtige bilmodeller i naturlig størrelse over den fartglade hovedperson, racerbilen Lightning McQueen og den smarte Porsche 911, Sally Carrera, som er blevet ført ud i livet af den kendte filmbilsskaber Eddie Paul med hjælp fra teknikere og kunstnere fra Porsche og Pixar Animation Studios.

“Biler” drøner over de danske biograflærreder fra 1. september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: