Tre nye plakater til Seth Rogens kommende komedie “Observe and Report” er kommet online og kan ses i filmens galleri.

To af plakaterne er lavet således, at de er kædet sammen ved, at Rogen på begge laver ”I’m watching you”-håndbevægelsen og med en halvdel af filmens titel på hver plakat. Den tredje forestiller Rogen og Michael Peña ryg mod ryg.

Samtidig er der blevet udsendt fire nye filmklip, der kan findes her.

“Observe and Report” handler om den opblæste og selvhøjtidelige sikkerhedsvagt Ronnie Barnhardt (Rogen), som arbejder i et indkøbscenter og kaster sig ud i en autoritetskrig mod det lokale politi, efter det mislykkes ham at stoppe en blotter.

I filmen, som får amerikansk premiere til april, medvirker udover Rogen og Peña også Anna Faris og Ray Liotta. “Observe and Report” er skrevet og instrueret af Jody Hill.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: