Filmsiden JoBlo kan fremvise hele tre nye filmplakater til Universal Pictures’ stort opsatte guddommelige komedie “Evan den Almægtige (“Evan Almighty”), opfølgeren på komediehittet “Bruce den Almægtige”, hvor det denne gang er komikeren Steve Carrell, der påtager sig hovedrollen.

I filmen har den hånlige nyhedsvært Evan fra den første film nu fået karriere som politiker. Han kommer til pludselig audiens med Gud (Morgan Freeman), som instruerer ham i at bygge en ark i forberedelse til en kommende syndflod.

Lauren Graham har rollen som Evans kone, og på rollelisten finder man desuden John Goodman, Rachel Harris og Wanda Sykes.

Filmen er instrueret af Tom Shadyac, der også begik den første film samt bl.a. “Ace Ventura”. “Evan den Almægtige” får premiere i danske biografer 27. juli.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Jayson P 17 år siden

Håber den bliver lisså sjov som Bruce Almighty.
Historien lyder ihvertfald original nok, til den type film.
Og med den succes Steve Carrell har fået de sidste par år, skal den nok gå hen og blive et hit..
Gravatar

#2 filmz-steadi 17 år siden

Jeg glæder mig ski'. Satser stærkt på at den bliver mere underholdende end Bruce.

Med Steve Carell og John Goodman kan man næsten ikke gå forkert i byen.
They caught a shark, not the shark. Big difference.
Gravatar

#3 nielsen84 17 år siden

Den bliver bare 4 grineren - bare en skam Jim ikk er med i den.. Men traileren ser virkelig go' ud (:
Det er bare min mening! (:
Gravatar

#4 filmz-steadi 17 år siden

Faktisk ser jeg frem til at Jim Carrey ikke er med i den. Så vil det naturligste for instruktøren være at fokusere på Carrey i de fleste scener og vil langt hellere have fokus på Carell!
They caught a shark, not the shark. Big difference.
Gravatar

#5 filmz-Kragmose 17 år siden

Jeg tror faktisk jeg vil bryde mig mere om Carell end Carrey. Og plottet har i mine øjne lidt mere potentiale end forgængeren.
Gravatar

#6 moulder666 17 år siden

Well, jeg synes godt nok, at de fik udtømt den (meget snævre) niche de udforskede med Jim Carrey i etteren...det her lyder i min e øjne ret meget som "Dr. Dolittle 3 - nu også med billigere skuespillere"
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: