Det er nu muligt at se traileren til det japanske, computeranimerede scifi-eventyr “Appleseed Saga Ex Machina”, opfølgeren på Shinji Aramakis japanske CGI-animefilm “Appleseed”. Traileren er tilgængelig online på filmens officielle hjemmeside, der netop er blevet lanceret.
“Appleseed Saga Ex Machina” vil – som i den første film – benytte sig af en blanding af motion-capture og den såkaldte “toon-shading”-teknik, hvilket giver tredimensionelle karakterer et todimensionalt tegneserieudseende. Arakami står atter bag kameraet på produktionen af opfølgeren, der produceres af Hong Kong legenden John Woo.
“Appleseed” bygger over manga-kunstneren Masamune Shirows populære tegneserie om den kvindelige superbetjent Deunan og hendes cyborg-partner og tidligere elsker, Briareos.
“Saga Ex Machina” får efter planen premiere senere i år i japanske biografer.
#1 filmz-stente 17 år siden
#2 filmz-GarlandGreene 17 år siden
#3 Notional 17 år siden