Fox har i forbindelse med den anden sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles” kunnet frigive to nye plakater til den “Terminator”-baserede tv-serie, der bygger over James Camerons berømte scifi-franchise. De to plakater, der viser Summer Glau som Cameron Phillips og Sarah og John Connor på roadtrip med en noget suspekt last i bagagerummet, kan ses online hos IMPAwards.

Serien har Lena Headey (“300”) og Thomas Dekker (“Heroes”) i hovedrollerne som henholdsvis den moderne kriger og enlige mor Sarah Connor og hendes 15-årige søn, John, som efter begivenhederne i “Terminator 2: Dommedag” må erfare, at truslen fra fremtiden langt fra er forbi, da fremtidsmagten SkyNet har lagt nye planer for udslettelsen af Connor-slægten.

I serien finder man yderligere bl.a. Brian Austin Green (“Beverly Hills 90210”) og Shirley Manson, forsangeren i bandet Garbage.

Den anden sæson af “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, der produceres af Mario Kassar og Andrew Vajna, er netop begyndt på amerikansk tv.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Åkepool 16 år siden

Ja, jeg ser frem til 2. sæson.
1. sæson overraskede mig positivt og er et meget bedre take på Terminator historien end "T3" var.
Lena Headey, Thomas Dekker og Summer Glau gør det faktisk udemærket, især de to første, når man tænker på, at de har et par ikoniske roller at udfylde efter andre. Taget i betragtning hvor glad jeg er for de to første film i serien (det ved dem der besøger Filmz jævnligt, at det er meget), så klarer de det faktisk udemærket.

Jeg frygtede det værste, men det gik fint.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#2 Lawman. 16 år siden

Ja må sq sige at jeg også var positivt overrasket over første sæson. Absolut ikke en topserie der kan måle sig med fx Lost, men ganske underholdende:)
Gravatar

#3 kongerne 16 år siden

lidt akavet start, men det blev hurtig bedre i løbet af de første episoder, kunne især godt lide den episode med flashbackene til fremtiden, virkelig i stil med de to første film
Gravatar

#4 Ceepa 16 år siden

Så lige pilot afsnittet for s. 2 for en lille times tid siden... Starter godt kan jeg lufte :)

Syns sgu også det er en okay fed serie! Stikker helt klart T3 til hver en tid
Gravatar

#5 The Insider 16 år siden

#3, agreed. Jeg så lige første sæson færdig i går på Blu-ray. Den starter godt nok sløvt, mange af episoderne er ensartede, og budgettet har tydeligvis ikke været stort, men den blev dæleme bedre hen mod slutningen - især det sidste afsnit havde nogle fede øjeblikke.
Jeg blev - fuldstændig uventet - lettere rørt, da John endelig mødte sin far.
Største overraskelse: Brian Austin Green var sgu hæderlig!
War. War never changes.
Gravatar

#6 Ceepa 16 år siden

#5 Brian gør det super godt! Efter min mening har han aldrig været en dårlig skuespiller med mindrer du tæller de første 100 afsnit af BH 90210 med hehe.. Syns han er en super fed skuespiller tbh
Gravatar

#7 Lawman. 16 år siden

#6 nej du har ret, han er en fantastisk skuespiller og en fyr med mange talenter:


Ej, spøg til side - han gør det udmærket i Chronicles:)
Gravatar

#8 mimic 16 år siden

Synes den første sæson var noget halvkedelig. Men jeg er nu så en af dem som ka lide alle de første 3 terminator film ret godt.
Gravatar

#9 Ceepa 16 år siden

#7 Hvis man ser bort fra de første 100 afsnit siger jeg :P da han begyndte at få skæg og blive voksen tog det hele til!Kunne godt forestille mig ham blive okay og få nogle gode roller i den nærmeste fremtid
Gravatar

#10 filmz-DunkZ 16 år siden

Fuck den nye sæson er fed. Så lige første afsnit af sæson to og der er godt nok kommet gang i den... Kan ikke vente til næste uge :P

Skriv ny kommentar: