Filmsiden Actuacine har fået fat i to nye billeder fra Lionsgates kommende gyseropfølger “Saw IV”, der instrueres af Darren Lynn Bousman, som også stod bag de to foregående film.

I “Saw IV” terroriserer Jigsaws planer stadig de levendes verden. De to FBI-agenter Strahm og Perez bliver tilkaldt til det skræmte lokalsamfund ved nyheden om mordet på politimanden Kerry. Sammen med den erfarne strisser Hoffman må de gennemgå Jigsaws sidste brutale rester og sammensætte puslespillet.

SWAT-lederen Rigg fra den foregående film bliver dog bortført og kastet ud i et dødbringende spil. Han får 90 minutter til at forcere en række gennemførte fælder og redde en gammel ven eller lide de fatale konsekvenser.

Tobin Bell kan igen opleves i rollen som Jigsaw, mens Scott Patterson og Athena Karkanis spiller de to FBI-agenter. Lyriq Bent gentager sin rolle som Rigg fra 3’eren.

“Saw IV” indtager de amerikanske biografer til oktober.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 filmz-goodspeed 17 år siden

Den første var okay men der efter, var det ikke lige mig mere.
Må godt nok indrømme at jeg har set de andre og ser nok også den her.
Den er sat til 2 november her hjemme men det kan jo ændre sig.
You listen very carefully to what I'm about to tell you... I remember... I remember everything
Gravatar

#2 boehlahz 17 år siden

Har set 1 og 2 og synes jeg havde set meget af det før i andre film. Stop nu det skrammel. Det er spild af harddisk eller filmrulle.
På den anden side er der vel desværre stadig penge i skidtet siden de bliver ved. Utroligt at folk gider at se det lort.
Gravatar

#3 kasper0204 17 år siden

Tja... Jeg vil gerne se det :)

Synes det er fin nok underholdning, fremfor at der skal komme andre mere elendige gysere til - så har saw-filmene noget som er værd at se for mit vedkommende...
Gravatar

#4 TiTl 17 år siden

Etteren var en af de fedeste horror/thriller film jeg har set, men derefter blev det til film der levede på effekterne...

kommer sq nok også til at skulle se denne her er jeg ked af..;D
Gravatar

#5 alllstar 17 år siden

Man ska jo se de følgene film for at få en afslutning på historien...
Gravatar

#6 Slettet Bruger [1195756704] 17 år siden

#5 Historien siger du...?
Gravatar

#7 filmz-kikuchiyo 17 år siden

#5

jeg tror ikke "historien" bliver afsluttet før folk vælger ikke at købe billetter til filmen... og så kommer afslutningen jo nok ikke alligevel..

Stop det her pooh.
Gravatar

#8 filmz-Emilio 17 år siden

Så længe de kan producerer en god historie som i de forgående film, så er jeg klar ved billetlugen. :-)
"Revenge is a dish best served cold"
Gravatar

#9 Rasputinoch 17 år siden

Besynderligt at de her torturpornografiske film er blevet mainstream i USA, når landet går på den anden ende over at Janet Jackson blotter en lille brystvorte i 1/10 sekund på tv. Der er noget heeeelt galt med prioriteterne.

Skriv ny kommentar: