Det bliver ikke nemt for Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence at redde Jorden, hvis det seneste “Don’t Look Up”-klip er udgangspunktet.

I forbindelse med lørdagens Netflix-event, TUDUM, er lidt mere af sløret for Adam McKays kommende sorte komedie blevet løftet.

Filmen omhandler to astronomer på pressetur for at advare om en uundgåelig meteor, der med garanti vil blive Jordens undergang.

Læs også: “‘Druk’ får et amerikansk remake: Leonardo DiCaprio er udset hovedrollen”

I den nye scene, som vi først fik en forsmag på i filmens første trailer, ser vi Lawrence og DiCaprios karakterer forklare de stenhårde fakta om meteoren til den utroligt uinteresserede præsident (Streep) og hendes lige så belastende søn/personalechef (Jonah Hill).

Scenen giver blot en forsmag på noget af den hurtige og humoristiske dialog, som vi så ofte har set i andre McKay-film såsom “The Big Short” og “The Other Guys”.

Ligeledes introduceres vi kun for enkelte (om end de største) af de stjerner, som pryder filmens plakater. Både Cate Blanchett, Timothée Chalamet, Ariana Grande, Ron Perlman, Mark Rylance, Tyler Perry og Matthew Perry er nemlig at finde, når “Don’t Look Up” får premiere på Netflix den 24. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: