Hos Yahoo! Movies kan man se et nyt klip fra den kommende kupfilm “The Bank Job”, der har Jason Stathem i hovedrollen og bygger på virkelige hændelser.

“The Bank Job” bygger på den sande historie om et af de største uopklarede bankrøverier i Englands historie. En gruppe småkriminelle bliver hyret af en mystisk kvinde til at lave indbrud i en af de sikreste banker i England. Da gruppen har udført jobbet, finder de først der ud af, at der ligger et større komplot bag, der kan udløse en skandale om det engelske kongehus.

Saffron Burrows og Stephen Campbell Moore er bl.a. også at finde i filmen, der er instrueret af Roger Donaldsen (“Thirteen Days”, “The Recruit”).

“The Bank Job” får amerikansk premiere 7. marts.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Woodie 16 år siden

Uha den skal jeg se...

Skriv ny kommentar: