Planerne for den lovede tredje “Resident Evil” film, “Afterlife”, skrider hastigt fremad, og det er nu blevet offentliggjort at Sienna Guillory vil gentage sin rolle som Jill Valentine, og også hovedrolleindehaveren Milla Jovovich forventes tilbage som den hårdtslående Alice.
For et par uger siden kunne Mike Epps endvidere bekræfte at han igen vil være at finde på rollelisten til “Resident Evil: Afterlife”, som nu er sat til at få premiere engang i 2007.
Desuden forlyder det, at karaktererne Leon Kennedy og Wesker, som mange kender fra den populære spilserie, også vil dukke op i den kommende film. Paul W.S. Anderson skal øjensynligt atter sidde i instruktørstolen, når han er færdig med at lave filmens manuskript.
Anderson skrev og instruerede den første film i serien og stod for manuskriptet til efterfølgeren, “Resident Evil: Apocalypse”. Instruktøren er desuden allerede forbundet med hele tre filmprojekter, som tæller filmatiseringen af “Castlevania”, genindspilningen af “Deathrace 3000” samt actionthrilleren “Man with the Football”.
#11 Slettet Bruger [818636151] 18 år siden
#12 Hal60 18 år siden
Håber bare - 7, 9, 13 - at han holder nallerne væk fra Metroid og Gabriel Knight.
#13 filmz-Bruce 18 år siden
#14 NightHawk 18 år siden
Hvorfor fanden droppede de dog George Romero, dengang 1'eren lå i støbeskeen. Manden var jo på ingen måde færdig i show bizz, hvilket jeg syntes han satte en tyk streg under, med sit 4 epos "Land of the Dead". Sådan skal en zombie film laves, blod og splat til højre og venstre og ikke som en censureret og blodfattig omgang la la.
Fyr dog Paul W.S. Anderson og hyr så en, der har forstand på den genre i stedet for, tak!
#15 Slettet Bruger [818636151] 18 år siden
#14: Hmm... Ham ville jeg nu heller ikke have bag roret på filmen... Synes "blod og splat" delen er for overdrevet til nogensinde at skræmme, det bliver klamt uden at vre decideret uhyggeligt...
#16 Taxwars 18 år siden
#14 Det er nok fordi de heller ville lave en action film end en zombie film.
#17 elwood 18 år siden
Det kunne blive den rigtige klamme fede, ulækre film, hvis det er gjort rigtig.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#18 Hal60 18 år siden
#17 Se det kunne blive godt. Få en ordentlig instruktør på projektet, og undlad CGI'en hvor det er muligt. De skulle lave den i stil med The Thing... Det kunne være gums!
#19 filmz-Farmer 18 år siden
#20 Slettet Bruger [818636151] 18 år siden
Med John Woo som instruktør?!
AVAVAVAVAVAV!!!