Jean-Claude Van Dammes tredje film i “Universal Soldier”-franchisen har forholdsvist sent i processen fået endnu en skuespiller tilsluttet projektet.
Kerry Shale (“The Jacket”) står til at spille rollen som Dr. Colin. Foruden Shale vil også Garry Cooper være at se i rollen som Dr. Porter, en af soldaternes læger.
Udover Van Damme vender også Dolph Lundgren tilbage til franchisen for første gang siden den originale film. “Universal Soldier: The Next Generation” kommer til at være første gang siden den originale film, at både Lundgren og Van Damme medvirker.
“Universal Soldier: The Next Generation”, som instrueres af John Hyams, er for tiden i gang med at blive optaget i Bulgarien, hvor optagelserne dog tager længere tid end forventet. Både Van Damme og Lundgren er færdige med at indspille deres scener.
Der satses på nuværende tidspunkt på en udgivelse af filmen senere på året, hvor den står til at udkomme i 600-800 biografer i USA og formentlig direkte på dvd her i Europa.
#1 ducktorwho 15 år siden
Hvis der har været noget tidspunkt, hvor der har været publikum til 80'er og 90'er sequals, så er det i dag. The Next Generation lyder som en titel der burde komme i biffen.
#2 kasperfmn 15 år siden
#3 Eat this 15 år siden