Paramount Pictures er klar med det første tv-spot til Tim Burtons filmatisering af teaterstykket “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” med Johnny Depp i titelrollen. Spottet kan ses hos iKlipz.
Filmen, der markerer den sjette gang, at Burton og Depp arbejder sammen, har også Sacha Baron Cohen, Helena Bonham Carter og Alan Rickman på rollelisten.
Projektet bygger over Stephen Sondheims Broadway-musical af samme navn, der handler om den berygtede barber Benjamin Barker, bedre kendt som Sweeney Todd, som i sin salon i Victoria-tidens England i et hævntogt begynder at udføre lyssky og blodige gerninger på kunderne sammen med sin medlejer, Mrs. Lovett, der skiller sig af med deres ofre i sine berømte kødtærter.
“Sweeney Todd” inviterer dig indenfor i sin salon til en noget tæt barbering i danske biografer fra 1. februar.
#1 filmz-moonbird 17 år siden
#2 boehlahz 17 år siden